On my nails: Kure Bazaar
Det er svært at finde neglelak uden alt for mange kemikalier og hvor holdbarheden samtidig er i top. Det relativt nye mærke Kure Bazaar lover imidlertid at holde rigtig godt og er ovenikøbet baseret på 85% naturlige ingredienser, som fx træ, bomuld, hvede, kartofler og majs. Det måtte naturligvis komme an på en prøve 🙂
Farven, som jeg har testet på billederne hedder “Stone Wash” og er en blanding mellem blå og sølvgrå. SÅ smuk og dækker faktisk ret så fint med kun ét lag. Har dog givet den to for at få pænere jævnhed. Holder den så? Oh yes! Det gør den i hvert fald – den klarede faktisk 3 dage uden overlak før den begyndte at miste lidt kulør yderst på neglen. Med overlak er jeg helt sikker på, at vi snakker op til 5-7 dage alt afhængig af, hvordan og hvor meget man bruger sine hænder. Jeg vasker jo hænder nærmest 400 gange i døgnet, da jeg er omkring en baby hele tiden, så jeg er bestemt imponeret. Mine Chanellakker holder til sammenligning nogle gange ikke nær så godt.
Lakkerne fås i et bredt sortiment af trendy, men også klassiske farver … de koster 125 kr. og forhandles online her hos Greenskin.
Jeg glæder mig til at prøve de andre, som jeg har fået mulighed for at teste – tænker at den gule ser så fin ud i flasken. Kendte I til mærket i forvejen mon? 🙂
8 Comments
Viveca
Wow, den farve du har testet er godt nok smuk! Tror jeg må prøve lakken, siden den holder så godt. Indtil videre har jeg nemlig kun været heldig med Sally Hansen lakker når det kommer til holdbarhed:-)
http://stainsofpaint.blogspot.com/
Malsen
Den er virkelig pæn. Røg direkte ind i favoritrækken af lakker 🙂
Sally holder også rigtig godt, synes jeg. Specielt med overlak.
Heidi
Jeg kendte ikke mærket, men lyder lovende. Fin farve.. jeg købte en gul neglelak sidste år,men det var nu ikke så pænt til mig. Desværre..
Malsen
Troede ellers gul ville være rigtig fin til dig faktisk? Hmm. Måske en anden nuance eller mærke.
Karina
Meget smukke lakke 😉
Malsen
Ja ikke? Så fine farver 🙂
Katja
iiih sikke fine sager!!
Malsen
Kan kun anbefale mærket 🙂