Louis Vuitton,  Shopping og Inspiration

En varm vind blæste og forenede kultur, religion og luksus i ét navn – det er historien om Louis Vuitton Suhali

Det er historietid og i dag fortæller jeg om Louis Vuitton Suhali.

I 2003 åbnede den første LV forretning i Indien og i den anledning skabte Marc Jacobs (hans første alene-design for LV i øvrigt) linjen “Suhali”.
Suhali er ikke bare et tilfældigt udvalgt navn, som ligger godt i munden. Det repræsenterer på én gang kultur, religion og luksus.

Linjen er opkaldt efter vinden “Suhali”, som blæser over det sydøstlige Asien og Indien. Her opdrættes geder, hvis skind påvirkes af vinden og bliver særdeles blødt samtidig med, at det får en helt særlig struktur og det er lige netop gedeskind, som bruges til Louis Vuitton Suhali linjen. Skindet behandles kun med naturprodukter og farves med plantefarve.

Respekt for kulturen

Ikke alle indiske fashionistas er troende, men for de som er, må det give en tryghed at bære tasker og accessories, som er lavet af gedeskind, da koen jo er det helligt dyr i Indien. Det er derfor alt andet end tilfældigt at linjen “Suhali” første gang blev præsenteret ved åbningen af butikken i New Delhi i 2003.

Louis vuitton suhaliLinjen føres af alle Louis Vuitton butikkerne og det er muligt at købe tasker, sko og “small leather goods” (kalendere, punge mm.).

Suhali er ekstravagant – uden tvivl og er LV’s absolutte sværvægter prismæssigt ud af alle de faste linjer. Der er kræset for detaljerne med blankpoleret messing og finurlige læg. Alle tasker er foret med matchende micro silke. Faconerne på taskerne er tidløse, klassiske og en investering for livet. Jeg er sikker på, at mine Louis Vuitton Suhali tasker er lige så anvendelige om 20 eller 50 år.

Læs også:  Når man nu har en badebro, men ingen god badedragt
Det nye skud på stammen

Der er netop kommet et nyt skud på Suhali-stammen – L’Absolu, som fås i to størrelser og i 3 farver – rød, hvid og sort. Det er da også Suhali, som fylder udstillingsvinduerne i Østergade i øjeblikket.
L’Absolu får et indlæg helt for sig selv senere her på bloggen.

Besøg Louis Vuitton i Østergade i Kbh. og føl med dine egne hænder, hvorfor Suhali er så fantastisk.

Se mere Louis Vuitton på bloggen