Louis Vuitton,  Shopping og Inspiration

Jeg tror at disse må hjem og bo hos mig…..LV UGG-støvler "Fluffy flat boots"

…..tendenserne alle vegne skriger nitter, nitter, nitter og hvis ikke man (jeg) tænker sig grundigt om, så kommer man nemt til at købe en masse nitte-fræs, som så må nederst i skuffen næste år. Nu er det ikke fordi jeg ikke bryder mig om nitter…slet ikke…..har da også købt lidt nittede sager til efterår/vinter, men jeg har det bare sådan at den der rock-glam-chic-stil, som er (meget) hype, ikke nødvendigvis er stilEN til mig. Jeg er nok mere til at kunne changere imellem stile og har derfor behov for ting, som både kan være det ene og det andet.

Praktisk fodtøj. Hmm…..jamen, pænt praktisk fodtøj så (hvis det absolut skal være praktisk..hehe…). UGG støvlerne (alias bamsestøvlerne, som man går skævt på efter ½ time og som gør at man får en lettere sjoskende gangart, fordi man prøver at beholde dem på), har egentlig aldrig været mig. MEN, man skal jo ikke forkaste noget helt og nu har jeg begloet LV’s bamseudgave i et par uger siden de kom på hjemmesiden.
Synes rigtig godt om! Specielt den lange udgave……og en god sål, som måske gør at sjoskningen ikke bliver så udtalt. Må prøve dem ligesåsnart Kbh. får dem.

Fås i to udgaver – korte og lange (henholdsvis ca. 6.400 og 7.100 dkr) lammeskindsbasser 🙂

De er ret fede egentlig!

Billeder fra lv.com hvor du også kan læse mere om materialer osv.

Læs også:  5 grunde til at handle lokalt i Solrød Centeret