Sjov uforudset oplevelse – MEGA glitterglam cruiser i dansk farvand
Jeg var på Fyn i går for at besøge en kær ven og hun og hendes mand bor lige ned til vandet. Bogstavelig talt – tror der er 7-8 meter ned til vandkanten. Bare det var mig..der er bare så smukt.
Nå, men de har altså også udsigt til Storebæltsbroen og kan se, når de store skibe kommer sejlende. I går var så åbenbart lidt speciel, fordi en kæmpestor Cruiseliner skulle sejle under broen med påsejlingsfare. Cruiseren er 71 meter høj, hvilket er højere end broen, men så har den da lige installeret sådanne teleskopskostene, som den klapper sammen, så den lige kan snige sig under.
Den skulle have været sejlet under kl. 21.30, men da jeg kørte derfra ved midnatstid, var den endnu ikke kommet. Skæbnen ville så, at netop som jeg skulle over broen, så skulle den sejle under. Så jeg holdt i første parket til den flydende lyskugle. Ej, hvor var den flot – det var helt vildt. Den var lidt af et tilløbsstykke – folk holdt parkerede alle vegne og ventede på den og helikopterne cirklede over den også. Man Jeg blev helt opslugt!
Den kommer fra Finland og er på vej til Fort Lauderdale, hvor den skal sejle fra. Læs hele artiklen fra EB her og besøg cruiserens hjemmeside for at se bedre billeder her. (eller bestil din billet til jomfrurejsen i januar….weeeeee – det ku’ ikke være dårligt!)
4 Comments
Jacqueline
Hejsa smuksak 🙂
Hvor er jeg glad for at du nåede at opleve denne flydende by.
Den var helt fantastisk at kikke på…..Enorm stor, og fantastisk smuk.
Lad os vinde i lotto og tage med på jomfruturen….glæder mig allerede 🙂
Mange knus
Malsen
Hejsa kæreste 🙂
Jeg holdt simplethen lige i første række til vidunderet og kunne så selvfølgelig ikke lade være med at tænke på, hvad Flemming sagde….Den sejler nok på og så ryger du i vandet"…hahaah 😀
Men hold da op – den var fiiiiin <3
Knuser og lad os så komme afsted!
Signe
Heh, så var det den min chef snakkede om i mandags. Kender du det, – jeg hørte kun efter med et halvt øre, og hørte bare noget med en bro og en stor båd, så var sådan lidt; ja ja, hvor vildt kan det have været!!
– men det må da alligevel have været ret vildt at sidde i første parket til.. 😉
Malsen
Haha – ja, jeg var som sagt ovre for at besøge en ven og undrede mig da godt nok også en hel del over alle de biler, som holdt parkeret alle vegne 🙂 Vildt at jeg så nærmest holdt lige oven på den…gal den var stor. 🙂