diverse

2.55

(non Danish readers can use the translate tool at the bottom off the page)

Vi er i februar ….. 2010. Præcis 55 år efter at et klassisk fashion vidunder blev skabt. Chanels 2.55.
Navnet blev givet efter måned og år og marker på en og samme tid CC’s revival i modeindustrien og en helt ny type taske. 2.55 kan nemlig ikke en håndtaske, men en skuldertaske – inspireret af soldaternes felttilbehør. CC havde brug for at have sine hænder fri og det besværliggjorde datidens tasker, som udelukkende skulle bæres i hånden eller som clutch under armen. Den friere kvinde.

Når jeg (og en million andre 2.55 cravere) står og ser på dette taske-vidunder, så ser vi selvfølgelig os selv i 2010 og med de krav vores liv stiller til os i dag. På mange måder meget anderledes krav end i 1955.
Vi ser en taske, som er en investering om noget, da priserne jo er ganske høje. Det er de færreste af os, som er i stand til at gribe i foret og smide en stak af de store på disken og sige “Den tager jeg”. Vi sparer op eller køber den secondhand….men lige meget hvordan vi erhverver os den, så elsker vi den. Mange for resten af livet og netop derfor bør vi også hylde historien bag den og en helt fantastisk kvinde.

Håndværket i tasken forklarer en del af prisen. Mellem 10 og 15 personer har arbejdet på den og intet mindre end perfektion er muligt. Ude som inde. Tasken vendes og drejes. Kun de bedste skind og materialer bruges og de udvælges nøje af designteamet. Designteamet, som i øvrigt har en slags “Hall of fame” af 2.55’ere, som de kan besøge. Ca. 3000 tasker står udstillet i workshoppen og jeg kan kun begynde at forestille mig, hvilket fantastisk syn og inspiration det må være.
Men hvis vi køber en 2.55, så køber vi også en kultur. En Coco-kultur. Vi får på en måde et stykke af hendes originalitet, men også hendes liv. Den bordeaux farve, som er indmaden i en sort 2.55, repræsenterer fx farven på den skoleuniform, som hun selv gik i. Nogen siger at den lille lynlåslomme, som er i flappen på tasken, er et hemmeligt rum til kærestebreve, som CC insisterede på, eftersom hun altid selv havde problemer med at gemme dem diskrete steder, når man nu samtidig gerne ville have dem på sig.

Den udvendige lomme er til penge, for som CC sagde: “Jeg hader at se en kvinde stå og rode efter penge”.
Det kviltede læder, er vel nærmest det eneste som mangler en kommentar nu….inspirationen til dette, siges at komme fra forskellige kilder, men de fleste refererer til puderne i CC egen lejlighed. Hun elskede som bekendt sin lejlighed på Rue Cambon og på den måde har hun sat lidt mere af sit eget liv ind i kreationen.

Man kan jo selvfølgelig få 2.55 i mange størrelser og nu også farver – nogle lidt mere trendy, som fx den lapis-blå fra sidste år, men de klassiske farver vil altid være der. Sort, creme, hvid og en rød nuance. Sidst jeg var i Chanel i Kbh., var der en pige, som forhørte sig på den mindste 2.55 model. Ventetiden er på nuværende tidspunkt ca. ½ år. Så man skal altså skrive sig op i god tid, hvis man pønser på at berige sig selv med sådan en i spritny tilstand.
Trendsales og Ebay er selvfølgelig også muligheder, men der findes desværre en del uægte tasker, så hvis det er den vej i vil, så se jer godt for og hent evt. hjælp hos andre, som er i stand til at skelne godt og skidt.

Hvis du allerede har erhvervet dig en 2.55, så er mega-misundelig og hvis du endnu ikke har, ja, så er vi i samme båd :o)

Det her lille indlæg er skruet sammen ud fra en masse forskellige kilder og det er blot tænkt som oplysning om og fejring af at en kvinde for 55 år siden, forudså en fremtid, hvor den frie kvinde havde brug for begge hænder. Et af mine højeste ønsker er en 2.55. Jeg håber at 2010 bliver året, hvor jeg også rent faktisk ejer en.

Pics via Chanel.com 2008

Del

6 Comments

  • Anonymous

    Fin lille artikel om Chanel – er kommet til at investere i tre Chanel'er, det er een for meget!
    Men det er svært at vælge, hvilken der skal bortvises.
    Een er købt fra ny hos Chanel i Nice – ren rutine for dem i butikken, men en stor dag for mig…og de var høflige nok til at lade illusionen leve. BB

  • Sarah B

    Mals Great post, very informative. I hope one day I can own one of these bags.
    Thanks for the translator. I hope the rest of your weekend is great:)

  • Brandy Shaloo

    One day I'll own one! As soon as I find a rich husband 😀 just kidding, I want to buy it with my very own hard earned money.
    thanks for sharing this post!

  • Echos

    Sikke en herlig artikel, nu har jeg også sparet op til den i et år, men kan bare ikke retfærdiggøre købet når man er på SU.

  • Malsen

    Tak BB 🙂 Du skriver mig lige en mail, når du ved hvilken der skal bortvises, ikke? 🙂

    Sarah, Thank you 🙂 And you're welcome….I don't know if the translator is any good? But it was such a long post to write double up.

    Brandy, you're welcome 🙂 I really want to save for one as well.