Mine Rykielkøb og en lille røffel…..
Jer der læser med her på bloggen, ved hvor meget jeg glædede mig til at Sonia Rykiel for HM skulle launche. Desværre, havde jeg ikke mulighed for at være online kl. 10 om lørdagen, men loggede i spænding ind om aftenen for at se, hvilke items jeg kunne få.
Til min store overraskelse, kunne tøj kun fås i XS,S og M. Shortsene endda kun i XS og S. Og, som Choo-kollektionen, så kunne sko kun fås op til str. 40. Er det bare mig eller er det ikke en smule diskriminerende? Hvad har en størrelse Large nu gjort? Og str. 41 for den sags skyld?
Eftersom den oversized stribede strik var væk (den eneste ting, som jeg virkelig virkelig gerne ville have) og ikke har været online i str. M efter, så købte jeg i stedet denne sorte strikkjole. Heldigvis er den ret rummelig, så jeg kan sagtens passe den og armbåndene er jo bare superfine og lige mig. Jeg har også bestilt leggings med sten på og halstørklædet med striber, men det kommer først senere.
Så historien endt lykkeligt, men jeg synes stadig det er dårlige signaler at sende. Nu håber jeg at jeg kan få fat i den stribede strik på anden vis……der kommer jo nok nogen retur i nær fremtid. Krydser fingre.
7 Comments
Tellah
Hmmm, synes helt klart at du har fat i noget der – det er da underligt og dumt af dem at de på den måde indskrænker, hvem der kan købe kollektionen…Men det skulle egentlig ikke undre, nogle gange er det altså tydeligt at designerne helt klart kvier sig ved at skulle lave deres tøj i større str. end størrelse modella…
Omvendt ved jeg selvfølgelig ikke om det er det samme med Rykiel, men jeg havde f.eks fat i Choo-kjolen med similisten – i en str. XS og den var alligevel for stor (bruger normalt 36-38 afhængigt af mærke), så mit indtryk af den kollektion var, at deres str. M, snarere har svaret til en str. L eller større? Kunne det tænkes at det samme var tilfældet her? Altså ikke fordi det giver nogen mening, men alligevel? Håber du finder den stribede:)
Nina
Jeg synes sgu at det er noget fis.. om så størrelserne skulle være store i det, så synes jeg at det er et underligt signal at sende. Det er måske måden Rykiel plejer at gøre det på, men når det er for et så folkeligt (om man så må sige) brand som H&M, så burde der i det mindste være en str. L med!!
Fedt at du har taget det emne op! 🙂
Malsen
Ja, jeg synes det er en svipser de har lavet her…og faktisk kan Rykiel fås op til det der svarer til en dansk 44, så det må være en beslutning HM har taget…..thumbs down.
Men det er åbenbart alligevel ikke så folkeligt et mærke, som jeg gik og troede…hmm!
Beam
^ok, det var da mærkeligt. Jeg har set det på shoppen, men tænkte egentlig bare, at det var udsolgt i L og derover. Mærkeligt.
Noget af det er dog ret stort i størrelsen, men det har du nok fundet ud af.
Malsen
Ja, noget er ret stort, men synes stadig det er et ringe signal at sende :o/
Dyveke
ÅHH jeg kunne ikke være mere enig! Jeg havde glædet mig såå længe og ville virkelig gerne have fat i den stribede trøje med de små flæser – så jeg tog selvfølgelig ind i butikken så snart jeg kunne og der massevis tilbage i str. xs og s men intet andet.. Så jeg endte med at købe det sidste par stribede sokker der var – and thats it. Jeg har selvfølgelig holdt øje med netshoppen siden, men kan vist godt droppe det (er der overhovedet lavet noget i L???)
trist, trist, trist 🙁
Malsen
Der er ikke lavet et eneste stykke i Large. Medium som det største….og shortsene endda kun i xs + small.
Jeg synes (sgu') også det er trist….so much for highstreet….