Shopping og Inspiration

AW – tendenser, inspiration und so weiter – mit bud

Her hvor jeg sidder, regner det.
Regnen er da hyggelig på sin vis, dog mest for mine roser og min græsplane, som sikkert labber det hele i sig. Det gode ved dog at være relativt stavnsbundet til at være indendørs, er at der er tid (og lyst ikke mindst) til at kigge lidt på efteråret/vinteren sådan helt og aldeles i relation til garderoben.
Jeg har sat mig for at det ikke er de store indkøb jeg skal gøre i de næste par måneder – dels synes jeg at jeg har rigtig meget, som sagtens kan genbruges og dels skal jeg på et par småture fx til London og vil egentlig hellere købe lidt der så. Men det betyder jo ikke, at man ikke kan blive lidt inspireret og måske finde nye måder at sætte det man allerede har sammen på.
Anyways, så er det vist mere materialernes sæson end det er farvernes. Sort, grå, jordfarver, cafe latte, lidt lilla og RØD.
Holder:
Det ser ud til at læder holder, dyreprint holder og kapperne/ponchoerne skal vi heller ikke gemme væk. Wedges kan vi også beholde og de lidt oversize strik-ting er også stadig brugbare. Leggings er her stadig – både i læder og andet og denim har jo sin revival, så det er der også en del af. Trenchcoaten holder også stadig sammen med hele “one shoulder” balladen, hvad enten det er tunikaer, kjoler eller bluser.
Nye tendenser er:
Shearling – flyverjakker, handsker, boots og tasker, tungere materialer som velour og brokade – dog i moderate mængder og ikke mindst de talje/barm fremhævende kjoler med den (lidt kiksede i mine øjne) længde (sådan lidt ned under knæet), som får selv de slankeste ben til at se bombastiske ud.
Lag på lag ser ud til at skulle laves med bælter uden på cardigans….

Læs også:  Små ting til et sommeroutfit

Jeg har, mest for min egen skyld, strikket lidt efterårscollager sammen med farver og tendenser, men synes da lige jeg vil dele med jer.

Hvad tror I mest på som key items her til efteråret/vinteren? Har du must-haves på listen?

Del

5 Comments