Min stil,  Shopping og Inspiration

Oxford Street

Næste indlæg om London tager udgangspunkt i “THE shopping street” – Oxford Street. Det kan anbefales at tage undergrunden ud til Tottenham Court (ved overgangen mellem New Oxford Street og Oxford Street”). I begyndelsen af gaden, ligger de mere specielle butikker samt store outlets med ret fint udbud af varer. Selvfølgelig er det ikke alt, som er lige godt, men der er faktisk en del go’e kup at gøre.
I takt med at man bevæger sig længere ned ad gaden, møder man den ene gigantiske highstreetshop efter den anden. Zara, HM, Marks & Spencer, Urban Outfitters, Dorothy Perkins, Miss Selfridge osv. osv.
Kronen på værket, er i mine øjne “Selfridges”, som er det store luksuriøse varehus næsten for enden af gaden. Her findes et hav af mærkevarer – både inden for mode og skønhed. Derudover, er der altid mulighed for at få lagt lidt makeup eller få en snak om de nyeste parfumer…..jeg ved ikke med jer, men jeg synes personalet der er helt udsøgt! Altid hjælpsomme og altid kanon service.
Bl.a. spottede jeg en helt fantastisk Balenciaga taske og et smukt Herméstørklæde, men man må ikke tage billeder derinde, så derfor blev det lidt i smug med min iPhone.
Jeg købte dog intet der denne gang, men fik lagt en fin øjenting….nåede med at reducere de fine linjer….ahem. Det klarede den så udemærket og jeg gik rundt med en følelse af kun at være 25 resten af dagen 😀 haha…..
Det eneste køb fra turen på Oxford Street, var en meget tiltrængt paraply. Den jeg havde med, gik i stykker, da jeg skulle slå den op første gang…..bum. Købte den i Marks & Spencer og den er noget så fin med prikker – nude og sort naturligvis. I får lige lidt billeder – også af outfit m. paraply!

Del

Læs også:  Til manden der har alt - et jakkesæt

3 Comments

  • Anonymous

    Jamen altså, det er som at være der selv med dine flotte beskrivelser og billeder af London. Elsker også denne travle pulserende by, i sol eller regn 😉
    Knus
    LT 😉

  • Fru Buur Bækgaard

    Åh, hvor får jeg helt utrolig meget lyst til en rigtig shoppetur til London af at læse din beskrivelse!:o)
    Jeg savner at forsvinde i den kæææmpestore Topshop…

  • Malsen

    Tusind tak begge to 🙂 Hvor er jeg bare glad for at I kan li' beskrivelserne – det betyder rigtig meget.