Projekt Cupcakes
Ja, jeg må jo nok indrømme, at jeg ikke havde forestillet mig i min vildeste fantasi, at jeg nogensinde ville komme til at lave sådan et indlæg her. Lad mig bare sige det lige ud: Jeg har bagt noget der rent faktisk lykkedes! Wuuuu-hu! 🙂
Facts:
– jeg kan få en færdigkage til at kikse
– det ligner Anden Verdenskrig i køkkenet, når jeg har været i gang
– jeg bliver sindssygt stresset af alle de ting der skal times
– jeg elsker kager, men hader at lave dem
Så ind til i fredags, har jeg pænt holdt mig ude af køkkenet – specielt i forhold til at bage. I fredags var jeg så ude og handle og (grebet lidt af Halloween-stemning, dagligt blog-bombardement af folks bage-skills osv.) så syntes jeg pludselig det var verdens bedste idé at jeg skulle prøve at lave cupcakes, så købte sådan en færdig-blanding til muffins og så ellers noget brombær og noget farve……og så lavede jeg sgu’ cupcakes. De blev så gode at jeg i går besluttede, at jeg måtte lave nogle flere…fra bunden!! (det er altså ret stort, når det er mig vi snakker om….).
Jeg ejer absolut intet bagegrej så som fine sprøjteposer og ting og sager, såeh formen på toppingen ligner måske lidt hunde-høm på den ene slags kager….he he…..og den anden var bare en slags marengs jeg lavede….med chokolade.
Meeen…ta-da-aaaaaaaa….her er de! Hvad synes I??
7 Comments
Katja
hvor er du dygtiiiiii.
hvornår skal jeg komme 🙂
-Katja
fashionbysobczak.blogspot.com
Malsen
Hahah…..tusind tak, søde 🙂
Jamen, du kommer bare! 😀 Alternativt, kan du også sagtens få sendt et par stykker? "Malsens cupcakes!"….hmmm…nej, må vist øve mig mere tror jeg.
The Princess Wishlist
Hey de ser da lækre ud! Godt gået!
Hanne
Ja jeg er meget meget imponeret… Mmmm – de ser vildt lækre ud!
Får man en opskrift på dem med marengs mon? Jeg kan ikke få det lidt nok, så noget siger mig, at de lige er sagen ;o)
Guapizimo
De ser ret fine ud og toppingen ser lækker ud, på trods af hunde-høm looket 😉
Malsen
Tak skal I ha' 🙂
Hanne, jeg har brugt denne grundopskrift til dejen (bare mix det hele sammen uden at røre for meget…)
10 stk. kopkager
125 g mel
125 g blødt smør (meget blødt)
125 g sukker
2 æg
1 tsk vaniljesukker
2 tsk bagepulver
0,75 dl olie
2 spsk mælk
Marengs laves sådan her:
6 past. æggehvider
300 g sukker
2-3 tsk vaniljesukker
Pisk sammen over et vandbad ind til sukkeret er helt (!) smeltet og pisk lidt ekstra….tag af vandbad og pisk videre med elpisker (hav god tålmodighed) ind til marengs er blank, kold og stiv.
Kom marengs på kagerne (skal være kolde) og stil i køleskab en lille times tid.
Smelt imens chokolade over vandbad.
Dyb kagerne eller læg chokoladen på med ske..det gjorde jeg…turde ikke dyppe dem af frygt for det hele ville falde af 🙂
Voila! 🙂
Marianne P
De ser rigtig gode ud. Er heller ikke så god i et køkken så jeg er vildt imponeret når det er nogen der kan lave noget lækkert:-)