Mad og opskrifter,  Rejser og ture

Café T

Sneen daler lige så stille ned udenfor og den hvide dyne bliver tykkere og tykkere. Det er jo så smukt altså.
I går var en fantastisk dag – om eftermiddagen var jeg på café sammen med tre gode kolleger. Normalt, mødes vi hos en af os, men i går havde vi lyst til at prøve en nyere café i Køge. Café T i Nyportsstræde åbnede for lidt over et år siden, men ingen os havde endnu besøgt den på trods af at vi alle havde hørt rigtig meget godt om den.
Stemningen er nostalgisk og gammel-købmandsgårds-agtig. Gamle krukker, smukke montrer og lækkert hjemmelavet bagværk står i caféen, som også har det koncept at stort set alt er til salg. Amagerhylden, sofaen eller stolen man sidder på kan alt sammen købes til rimelige priser og udover det, så er der er masser af lys, servietter, brugskunst, pynt og tesortiment, som også kan købes. Med andre ord er det virkelig ikke kun et cafébesøg, men også en oplevelse at hygge der. Priserne er i øvrigt super rimelige…og de hjemmelavede vafler med is (24 kr.!!)…..mums-mums-mums.
Måske tænker I….jamen, fint nok Malsen, men helt ærligt….Køge alligevel?! Og til det kan jeg kun sige…Køge er en lækker handelsby med masser af lækre forretninger og en skøn provinsstemning, som skal opleves. Kan klart anbefales 😉
Har I været i Køge?

Del

Læs også:  Frappé med kaffe og karamel / iskaffe - sommerens drik

4 Comments