Marcipan-choko-orange Mini Cupcakes
Siden sidst jeg viste jer cupcakes, har jeg faktisk haft øvet mig en del. Jeg synes det er rigtig sjovt at lave de små fine kager og endnu sjovere at se andre spise dem, når de kan li’ dem vel at mærke 😀
Denne weekend har været den mest besynderlige længe…..jeg har absolut ingen planer haft og det har godt nok været kedeligt. Oveni det, så har vejret jo ikke akkurat været det bedste, så det der med at komme ud og handle osv. har heller ikke rigtig fungeret. Midt på eftermiddagen gik jeg så i gang med at se, hvad jeg egentlig havde i skabene….tænkte at så kunne jeg da bage om ikke andet og det blev til en ordentlig omgang cupcakes med fin icing.
Den første icing kiksede faktisk for mig (pis) og heldigvis havde jeg lige nøjagtig nok til en lille ny omgang…..af samme grund blev de store så heller ikke helt så pyntet som jeg gerne ville have haft – det var min mening at lave to forskellige slags, men ingredienserne slog ikke til. Fandt fine limefarvede forme og lavede Barbie-lyserød icing – Er de ikke fine? 🙂
I dag har været temmelig anti-fashion her på bloggen, må man sige..men jeg har fine outfit-billeder til jer til i morgen! Sne and all…..
Marcipan-choco-orange mini cupcakes
Opskrift til 40 mini cupcakes (20-22 almindelige)
Dej:
4 æg
240 g. sukker
Kornene fra en vaniljestang
200 g. revet marcipan
250 g. hvedemel
1 tsk. bagepulver
150 g smeltet smør
“Mellemlanding”:
revet 70% mørk chokolade til at drysse på de varme kager
Icing:
400 – 500 g. flormelis
150 g. usaltet smør (som har stået ude mindst 2 timer)
appelsinsaft (en sød appelsin) efter smag og behag
Evt. pynt
Fremgangsmåde:
Start med at tænde ovnen på 180 grader. Bland de tørre ting (mel, marcipan, bagepulver, vanilje) til dejen i én skål og de våde (æg, sukker) i en anden. Sukker tæller sjovt nok altid med til våde ting…måske fordi det kan opløses. Pisk æg og sukker til en luftig masse, som ikke knaser. Bland det sammen med de tørre ting og vend det rundt i hinanden. Undgå at piske for hårdt, da dejen ellers kan blive mere bastant og knap så luftig. Vend nu det smeltede smør i lidt ad gangen i rør blødt til dejen er jævn. Fyld formene op ca. 2/3. Bag i ca. 7-9 minutter afhængig af din ovn – husk at cupcakes gerne må være lidt bløde i selve kagedelen. Vi kan ikke lide krummer 🙂 Hvis du laver almindelige cupcakes, så skal bagetiden fordobles…ca.
Riv chokolade og drys på toppen af de varme kager, så det smelter lidt. Imens kagerne afkøler, laver du icingen.
Start med at røre al smøret sammen med ca. 1/3 af flormelisen…rør/mos med alm. spisegaffel og tilsæt et par spsk. appelsinsaft. Fortsæt med at tilsætte flormelis til du har en tyk konsistens, som ikke sejler i skålen, når du tipper den. Tilsæt evt. mere saft hvis du vil have kraftigere orangesmag. Tilsæt konditorfarve efter behov.
(Der findes en icing, som er SÅ meget bedre, men det var den der kiksede for mig i dag, så den må i få en anden gang…den er med æggehvider og skiller lynhurtig hvis ikke man passer på nemlig….det var det der skete …æv)
8 Comments
Maria
Nej, nej, nej! Det er så ondt et indlæg at poste søndag aften, når man ikke har noget sødt i huset! Bliver jo nødt til at løbe ned og tømme købmanden for søde sager. Og det er din skyld! 😉
God søndag Malsen 🙂
Nora
nu fik du lige vækket min søde tand. 🙂
june...
Mums! De ser godt nok lækkert ud 🙂
BRUUN by BRUUN
ÅÅHHH ! KAAGE !!!!
De ser SÅ indbydende ud !!! 🙂
/Linda
Echos
Det ser lækkert og prof. ud! 😀
Guapizimo
De ser lækre ud Malsen! 🙂
Sarah B
These look yummy! Mals, your Christmas decorations are lovely. I especially like the horse.
Ps I'm having a giveaway you might like to enter 🙂
Malsen
Hvor er I bare søde, piger! Tusind tak 🙂 Bliver altså så glad når jeg logger ind for at finde alle jeres rare kommentarer 🙂
Thanks, Sarah – I love the horse too 🙂 Love the wings!
Huh? How did I miss that! I'm skipping right on over to your blog as we speak! 🙂 Thanks for the heads-up.