Louis Vuitton Library Vol. 4
Så er det tid til det sidste bogindlæg i denne omgang; jeg har dog stadig et enkelt indlæg til jer, som omhandler kataloger mm. så helt færdig med kulørte sider er vi ikke 🙂
Nogle gange siger man at man skal gemme det bedste til sidst. Det ved jeg ikke ligefrem om jeg kan sige om denne bog, men jeg kan i hvert fald sige at jeg har gemt den mest specielle til sidst. Det er nemlig bogen om Steven Sprouse, som ikke kun omhandler LV, men også kunstnerens/designerens liv.
Steven Sprouse er desværre fløjet til de evige designmarker og der håber jeg, at han får sig nogle gode catwalk- og trenddiskussioner med blandt andre Lee Alexander McQueen, som jo desværre heller ikke er blandt os længere. Frygtelig sørgeligt er det, når relativt unge dygtige mennesker forlader os alt for tidligt. Sprouse blev 50 år.
Grunden til, at han er interessant i forhold til LV, er at han jo er mesteren bag vores allesammens leopardprint. Det unikke design er helt tilbage fra 1987 og havde det ikke været for Marc Jacobs, så er det er ikke sikkert at jeg (blandt andre) havde været så fattig 🙂 Udover leopardprintet, som vel med rette efterhånden kan kaldes ikonisk, så er Sprouse også bagmanden til Graffiti-printet, som MJ (Marc Jacobs, red.) brugte for første gang i 2001. Da Sprouse døde, satte MJ en ny fortolkning i gang og vi fik nogle år senere den kulørte Graffitikollektion og den smukke Roseskollektion. Begge prints er centrale for Sprouses kunstneriske liv. Graffiti var hans “ting” så at sige….han arbejdede sammen med mange af de helt store navne som fx Andy Warhol og har lavet mange kollektioner, hvor Graffiti (opsat, såvel som streetart) var den røde tråd. Hans egne kollektioner, omend de efterhånden har en del år på bagen, sælger stadig godt på Ebay osv.
Historien om rosen har jeg vist fortalt før, men den er så fin at den tåler en gentagelse: Det er ganske simpelthen Sprouses’ signatur. Når han skrev under på noget, brugte han den fine rose og det er den (og ikke graffitiprintet), som er den egentlig “Tribute to Sprouse”, som Louis Vuitton/ MJ lancerede til minde om ham tilbage i 2009. Roseprintet, som endte på taskerne og de tilhørende accessories, stammer fra en original fundet på en serviet.
NÅ! Jeg snakker derudaf – undskyld. Nu vil I se billeder og det skal I få lov til. Min udgave af bogen kan ikke købes i boghandlere – den er købt i LV og så vidt jeg ved fik Kbh. kun 2 eksemplarer af den, hvoraf min altså er den ene. Forskellen på LV-udgaven og den “almindelige” er det fine smudsomslag og selve omslaget på bogen…..prydet med den fine rose. Der er ca. 10 sider, som specifikt handler om LV, men resten af bogen er mindst lige så god…med et indblik i en særegen kunstner, hans kærlighed til graffiti og stærke farver og ikke mindst et liv på kanten af, hvad der for os andre måske synes umuligt.
Hvis du vil se mine Roses-ting in action, så kan du lige klikke her eller her eller her 🙂
“The Steven Sprouse book”
18 Comments
rijaH
Ih hvor du ved en masse om det 😀 Super spændende at få lidt baggrundsviden. Det er jo ikke min primære interesse… men LV har jeg jo et soft spot for 😛 Eller et par af taskerne 😉
Malsen
Jeg er rigtig glad for at du synes det er spændende læsning 🙂 Håber at jeg kan bidrage med en ekstra dimension til mærket i hvert fald 🙂 Og til ønskelisten 🙂
Marianne P
Meget interessat læsning, Malsen. Du kan dit LV, det er der ingen tvivl om:-)
Malsen
Tak, Marianne 🙂 Er virkelig glad for at du nød det.
June
Så lækker læsning 😀 Jeg er helt hooked på LV historie, trods jeg ikke ejer en eneste ting derfra.. 😀
Malsen
Jeg sætter stor pris på din kommentar – det er dejligt når man indimellem skriver lidt mere end normalt at det så bliver modtaget så positivt 🙂
Guapizimo
Spændende indlæg, din fortælling om Sprouse er god!
Malsen
Tusind tak – det er jeg virkelig glad for at du synes 🙂
Kira
Sikke et interessant indlæg. Det er rart med lidt baggrundsviden en gang imellem. 🙂
Malsen
Håber i hvert fald at jeg kan bidrage med lidt bredde til mærket 🙂 Tak, fordi du kunne lide det.
Irene
oooh that’s cool!!
You have a new folloer, congrats 😀
xo from Italy 🙂
Irene’s Closet
Malsen
Thank you so much, Irene 🙂 I really appreciate it! Hope you’ll enjoy reading my blog..
Sarah B
I adore the rose motif. I’d love a poster of this – I’ve seen one a long time ago for sale. Just gorgeous!
Malsen
Oh, me too Sarah! I would have loved one too…..so beautiful!
birthe brøbeck
Meget spændende at læse om LV litteraturen, to af bøgerne har jeg, overvejer kuffertbogen, mens Sprouse-bogen er måske for speciel. Men dit lille essay om den skal ligge i en af mine LV bøger, rosesignaturen er en sød en “legende”. BB
Malsen
Kuffertbogen er også rigtig lækker 🙂
Hvor er du bare sød, Birthe….virkelig! Knus
Pingback:
Pingback: