Shopping og Inspiration

"Blodplet" – det var jo ren McQueen!

Overskriften er langt fra så makaber, som den egentlig kan lyde – den gengiver såmænd bare navnet på den lille fætter på billedet. Jojo, 2. Pinsedag er gået hen og blevet helt lepidopterologisk (sommerfuglekendskab……s…..agtig – FYI: navn på insekt er googlet og jeg prøver bare at lyde enorm naturfaglig ahem..he he……). Jeg blev helt paf, da jeg spottede den i haven – måske den er sådan en alle og enhver undtagen mig kender – og så er det jo kun mig der er helt henrykt over at have mødt den 🙂 Ikke desto mindre, så tænkte jeg straks McQueen….tror det efterhånden er en skade med alle de insektreferencer, som har været i de velkendte tekstilprints. Jeg havde ellers også temmelig meget hyr med at få den fotograferet og til stor morskab for resten af selskabet sprang jeg rundt på alle fire og forfulgte den bevingede sag, som hele tiden flyttede sig, når jeg lige havde fået stillet skarpt. Der ligger altså umådelige anstrengelser og en vældig latterliggørelse bag disse billeder, så håber at I kan give mig ret i at det var besværet værd 😀 For den er da så flot, ikk’? ?

Udover det, så håber jeg at I har nydt Pinsen! Det har jeg i hvert fald – i dag med familie og venner i haven, grill, snak og latter. Fantastisk 🙂

BTW, hold øje med bloggen i morgen aften, hvor jeg fortæller hvem der vandt de lækre basis tees!

 

Læs også:  Når man nu har en badebro, men ingen god badedragt

14 Comments