5-fra-1 Baum und Pferdgarten aw11
For nogle år siden, var jeg meget til Baum und Pferdgarten. Så har jeg været væk fra mærket længe – kan ikke rigtig beskrive hvorfor, men dele af den kommende aw11-kollektion har altså fået mig til at kigge deres vej igen. Det hænger muligvis sammen med den der stjerne-fetish jeg har gang i, for det er et af deres prints nu her til efteråret. I navy/creme. Det er lækkert, synes jeg og jeg er glad for at se, at navy bliver lidt i modebilledet. Det er knap så hårdt som sort og den helt rigtige navy kan faktisk se skøn ud sammen med sorte bukser eller blazer.
Så selv om jeg naturligvis aldrig ville købe både bluse, skjorte og kjole i samme print, så er de altså alle 3 blandt mine favoritter fra kollektionen, sammen med de lidt korte skindbukser med de rå lynlåsdetaljer. Den cremefarvede jakke med kontrastfarvet lynlås er jo ekstremt klassisk og ville være et holdbart godt køb; bukserne er vist mest trendbaseret. Stjernerne er smukke, men den absolut flotteste ting, i mine øjne, er blondetoppen med brystlommerne … MUMS – den ville jeg virkelig gerne sporte og tænker den på sin vis også er tidløs. Så smuk!
Der er en del af tingene, som allerede er i Baum und Pferdgartens webshop nu – jeg venter dog lidt med at købe noget. Skal lige have lidt bedre overblik over, hvad der ellers er og så er BUP heller ikke i den helt prisvenlige ende. (Læs: har brugt hele budgettet på udsalg..hihi :P)
Hvis I missede den første omgang 5-fra-1, hvor jeg kiggede på Samsøe Samsøe, så findes det lige her.
(Og så vil jeg lige sige tak for alle de fine besvarelser der allerede er ticket ind på mit spørgeskema – svarene er virkelig gode og jeg kan i den grad bruge dem til noget. Hvis du endnu ikke har svaret og har lyst til at bruge 2 minutter på det, så findes spørgsmålene her. Du er selvfølgelig anonym.)
24 Comments
Marianne P
Nogle ret lækre ting. Kan bedst lide stjernetopperne og læderbukserne:-)
Malsen
Læderbukserne er da også lige dig, Marianne! 🙂
Nana/Myfashionforest
Åh Baum – for et par år siden var mærket også en af mine favoritter, men da deres priser begyndte at stige voldsomt for 2-3 år siden, så droppede jeg det til fordel for andre mærker. Men synes faktisk deres sommerkollektion har været ret fin og de styles, du viser her, er jo bare skønne og måtte vældig gerne flytte ind i min garderobe.
Malsen
Jeps – enig…..sommerkoll. var også fin, men det er jo bare skønt at de er på vej tilbage til vores modehjerter 🙂
Sabina
Uhhf nogle lækre sager, synes også de har været lidt bagud i forhold til andre danske mærker, de sidste par sæsoner – bare min mening :o) Men øverste sorte sæt er da for vildt lækkert!
Malsen
Ja…eller også har de andre rykket. Kan ikke helt finde ud af, hvilken vej det går. Men i hvert fald er de tilbage synes jeg. Helt klart. 🙂
miss m
Fine sager, tjaee kan næsten li’ det hele.
Men jeg har også altid været ret glad for deres ting, har flere favoritter fra de tidligere sæsoner;-)
Malsen
Jamen, det kan da godt være det bare er mig der har været mere vågen over for andre 🙂
Julie - 99dresses
Er vild med læderbukserne, skjorterne og kjolen. Baum und pferdgarten laver generelt nogle virkelig fine ting 🙂 Kjolen er så fin!
Malsen
Læderbukserne er labre. Virkelig. Tør slet ikke tænke på, hvad de kommer til at koste.
Nanna
Jeg synes virkelig at skjorterne ser lækre ud – dem kunne jeg godt gå hen og forelske mig i 🙂
Malsen
Ja, de er fine ikke? Kan godt lide at der er kinakrave på.
Lullumut
Det er top-lækkert og lige min stil 🙂 Dog tror jeg ikke, jeg kan finde pengene i budgettet til noget derfra, men så drømmer jeg lidt i stedet 🙂
Malsen
Jeg tror heller ikke at jeg ville få luft til mere end én ting måske…..men du har ret – det er lidt pebret. 🙂
june... @ Pixelerede finurligheder...
Jeg er helt vild med læderbukser 🙂 Jeg tror dog aldrig, at jeg hopper i et par.. Men det er SÅ fedt.. 🙂
Malsen
Det ville ellers være cool til dig June 😉
Guapizimo
Jeg klapper i mine små hænder over deres stjerneprint, elsker det! Blondesagen er virkelig smuk, den kunne jeg bestemt godt være fristet af at eje!
Malsen
Stjerneprintet er så fint! Og faktisk lidt anderledes end dem der har været….ville gerne have en af dem. 🙂
Nathalia
Jeg har også en stjerne-fetich for tiden, så dit indlæg er meget velkomment! Tror dog at jeg bedst kan lide skindbukserne – detaljen med lynlåsene er virkelig smuk 🙂
Malsen
Ja og meget atypisk Baum i virkeligheden, synes jeg. Men det er cool at de bevæger sig lidt stilmæssigt også synes jeg 🙂
Betina
Jeg kan rigtig godt lide de her indlæg 🙂 jeg er vild med blondetoppen, men tror lidt jeg ville drukne i den. Stjernetingene er fantastisk, og jeg kunne godt lige overskue kjolen.
Malsen
Det er jeg glad for 🙂 Der kommer flere! 😀 Der er så mange lækre ting på vej……
Pingback:
Pingback: