Ønskelisten,  Shopping og Inspiration

Boots hunting #1

Jeg drømmer om at tilføje to par støvler til min efterårs- og vintergarderobe. Den ene par skal være flade og meget gerne lidt chunky uden at være alt for voldsomme og det andet par lidt finere og med lidt højde.
Tror jeg mest er til, at den flade skal have lidt biker-vibes uden sådan at kamme helt over med alt for meget gøgl på og allerhelst i læder; de der syntet-støvler er bare ikke hittet for mig, når det er koldt, for der er jo absolut ingen “air condition” i og samtidig er jeg en frossenpind, så det er vigtigt med gode materialer, hvor man både kan have sokker i og samtidig have lidt ventilation 🙂
Jeg ønsker mig korte flade støvler, fordi jeg forudser, at jeg kommer til at bruge en del stramme jeans i efteråret og der er det ret cool og casual med netop sådan en model og dødnemt at hoppe i.

Topshop, Horze, Horze, Zara, Report Bernsen, BilliBi

Lige nu er det de her 6 par som er med i mine overvejelser og jeg er slet ikke færdig med at kigge. Min kollega havde købt dem fra BilliBi og havde dem på i går – jeg var ret solgt og de er bare så bløde i læderet – de er dog også i den dyreste halvdel med en pris på 999 kr. Men min absolutte favorit blandt de her par, er faktisk den billigste. Det er den støvle fra Topshop, som kun koster omkring 300 kr. Lige nu er den desværre udsolgt i min størrelse ellers havde jeg slået til. Krydser lidt fingre for at den bliver restocket meget snart for så bliver støvlerne altså klikket hjem pronto 😉

Læs også:  Når man nu har en badebro, men ingen god badedragt

Hvilket af de seks par er din favorit?

25 Comments