Min stil

Check! (Outfit)


Jeg har tidligt fri i dag og er allerede hjemme! Det er så dejligt og når det så ovenikøbet er valgdag, så får jeg jo masser af tid til at følge med i, hvordan dagen ved stemmelokalerne går. Mit kryds blev allerede sat tidligt i formiddag og jeg har faktisk ikke været i tvivl overhovedet denne gang. Jeg håber også, at I alle sammen smutter forbi jeres valgsted og smider jeres stemme – har I været i tvivl om, hvor krydset skulle sættes?
Outfittet er fra i går – den ternede skjorte er et yndlingskøb fra HM – det er ikke så tit den kommer på (jeg hader at stryge), men jeg kan slet ikke undvære den. Så behagelig.

I øvrigt, så er der altså virkelig kommet mange lækre ting til salg hos Sale by Bloggers og jeg ved der er så meget mere på vej! Jeg er i hvert fald selv frygtelig fristet, så måske det slet ikke var så god en idé det her….haha….anyway, kig forbi og omtal meget gerne projektet på jeres blogs, del på facebook eller sig det til veninder og kolleger. Vi har brug for en masse goodwill-reklame og omtale, da vores projekt er non-profit ind til videre og vi derfor ingen penge har til at reklamere.

God valgdag! 🙂

Læs også:  Sommeren der gik

11 Comments