Shopping og Inspiration,  Skriblerier

Vind! Malsens adventskalender 2011 * 1. Advent

SÅ blev det tid til at skyde adventskalenderen i gang; 1. Advent er jo allerede på søndag! 🙂 Jeg glæder mig meget til at præsentere de enkelte gaver for jer – der er SÅ meget at glæde sig til!
Den første adventsgave
byder på noget lækkert til armen og hvem kan ikke bruge et nyt fedt ur? Urkompagniet har sponseret dette casual ur fra Smashing Watch Co. som passer både mænd og kvinder. Uret har silikonerem, datovisning og kvartsurværk.

1. søndag i advent

Urkompagniet har ure i alle prisklasser og i mange stilarter/trends. Her er ure til kvinder, mænd og børn og hvad enten du er på jagt efter et piget ur med masser af bling eller et retrour med coolness og kitsch, kan du finde det der. Julegaver byttes ind til 10. januar.

Så hvad skal du gøre for at vinde adventsgaven? Der er ikke de store krav, men da adventskalenderen er for de faste læsere, så skal du selvfølgelig være det. Er du ikke allerede det, så kan du nå det endnu ved at følge på bloglovin’ – alternativt googles faste læsere ude i siden.
Læg derefter en kommentar her på indlægget senest søndag d. 27. november kl. 21.00 (,hvor du husker at indtaste din rigtige email det er kun mig der kan se den). Senere samme aften offentliggør jeg adventsvinderen og næste uges adventsgave.

Held og lykke 🙂

(PS. Alle med mulighed for at sende til dansk adresse, kan deltage)

 

Læs også:  Små ting til et sommeroutfit

89 Comments