Leopard jeans (outfit)
Jaaaaaaaaaa leopard jeans 🙂 Første dag i et par dage uden for badekåben, de varme tæpper og med bare lidt mere luft i næsen! Fabulous! Der er intet så “træls” som at være syg. Jeg bliver altid lidt små-muggen, fordi jeg ikke kan gøre alle de ting jeg gerne vil.
Har set sådan her ud ind til for et øjeblik siden, hvor jeg trak i mit hundetrimmerkostume. Charlie skulle have den store grooming-omgang og han hader det. Så jeg var godt bevæbnet med kiks mm. Det gik og jeg har nu en lidt mere lækker hund. hehe… synes jo på den ene side at det er så synd med de langhårshunde – det kan jo ikke undgå at “hive” lidt. Nemmere at holde dem med kort hår i hvert fald.
Dagens leopard jeans er egentlig nye i den forstand at jeg ikke har vist dem på bloggen, men det er lang tid siden jeg købte dem. De er fra River Island og er desværre udsolgt lige nu, men måske nogen sender nogen retur. De er lidt korte i benene, vil jeg gerne advare om, men med en ankelstøvle til, gør det ikke så meget. Ankelstøvler er i det hele taget gode til os med lidt lange stænger og som tit oplever for korte bukseben.
Udover det, så har jeg faktisk prøvet et nyt stylingsprodukt til håret i dag. Fra Sebastian. Med sådan noget glittershine i. Den er ret lækker og den tror jeg altså I skal have en lille anmeldelse af, hvis det er noget?
Husk i øvrigt konkurrencen….søndag er sidste chance. Se her. (udløbet)
16 Comments
Trine Lykke
De bukser er super fede. Lurede også lidt på dem på tidspunkt, men blev enig med mig selv om at de nok ville blive for korte i benene 🙂
Malsen
..og de ER virkelig korte i benene…..men tror nu de kan være meget søde til foråret også med en lidt høj sko-wedge…..
Lisa
Skønt outfit! Og seje leo-jeans 🙂
Malsen
Mange tak 🙂 De er lidt seje….og også lidt skøre 🙂
Guapizimo
Yay et outfit med skjorte, du ser godt ud! 🙂
Jeg har skjorte-flip for tiden og skal på jagt, men det er nok sådan noget jeg ikke tør købe online som alt muligt andet, da jeg skal være sikker på at den sidder ordentligt og ikke er for gennemsigtig 😉
Malsen
TAK! 🙂 Jeg går sjældent med skjorte, men kan egentlig godt lide det, når jeg har dem på 🙂
june... @ Pixelerede finurligheder...
Vil se jeans’ne i farver!!!! 😀 Jeg er lidt vild med skjorter, trods jeg sjældent hopper i dem og kun ejer to 🙂 Men kan godt lide det klassiske 🙂 Stilen klæder dig helt vildt 🙂 Dejligt at du fik “styr” på Charlie 😀
Malsen
Hihi, jamen de er jo grå, så derfor turde jeg godt lave sort hvide billeder 😛
Mange tak 🙂
J'adore blog
Ihh hvor er du fin fine Malsen 🙂
Malsen
Tak <3
Marianne P
Du ser supergodt ud, Malsen!
Malsen
Tusind tusind tak 🙂
Hersom
Outfittet ser super godt ud, workwear – men afslappet. Kunne godt hoppe i noget som det lige nu 😉
Malsen
Mange tak, søde Hersom 🙂 Jeg befandt mig egentlig også ret godt i det…
Lullumut
Hvor flot! 🙂 Jeg lagde mærke til med det samme, at dit hår så anderledes ud. Det er pænt 🙂 Og jeg overvejer stadig leopard jeans. Tror ikke jeg ville få dem brugt på job, og så er det ligesom lidt..
Malsen
Tak 🙂
De er ellers ret diskrete synes jeg….men det kommer selvfølgelig lidt an på den dresscode der er på job 🙂