Louis Lørdag #16 – The Incredible AW12 show – we arrive by train
“Nobody puts Baby in a corner!”
Hvis ikke I er helt bekendte med det film-citat, så stammer det fra Dirty Dancing og rammer i den grad på Marc Jacobs’ AW12 for Louis Vuitton. Bedst som man måske lidt sad og gned sig i skægget og tænkte, at det ville blive liiiidt svært at leve op til cirkuskarruseller og fine pastelprinsesser fra SS12, ja, så smider manden da selvfølgelig et specialbygget damplokomotiv proppet med lækre modellaer i feminine historieemmende detaljerige kreationer i puljen og dermed er der vist dømt “All in” på bedste pokervis. Om nogen overhovedet turde råbe “call” er uvist, men jeg sad personligt bare med et lille saligt smil på læberne og klappede i hænderne over det gigatiske sceneri, som udover at vise den fine efterårskollektion også efterlod plads til at hylde kernen i al Vuitton. Rejsen, som denne gang fremvist i et gigantisk telt udenfor Louvre i Paris. Med stationsur, perron, parisiske perronbelysning, førsteklassesbetjening i form af piccoloer, som bærer de smukke kvinders tasker. Halleluja. Det her er altså ikke kun mode – det er teater! Og det er for lækkert!
Rejsen skal forstås på mere end ét plan – ikke nok med at det tematisk er helt perfekt i forhold til brandets historie, så er det også i disse dage at udstillingen, hvor det bedste fra Louis Vuitton (the man himself) og hans nutidige ridder Marc Jacobs, vises frem. Mærkets rejse, Louis’ rejse, Marcs rejse. Det bedste fra to tider og to mænd med næsten lige stor indflydelse på modehusets udvikling. Fortid og fremtid.
Marc Jacobs selv er altid ydmyg, men jeg synes at man kunne fornemme på de interviews jeg har set efter showet, at han viste en særlig stolthed over dette show – om det er fordi han selv synes, at han har formået endnu engang at bevise, at han bare ER blandt de allerbedste modemænd i verden eller om det er fordi det i særlig høj grad er lykkedes ham at inkorporere “svundne tider” i moderne indpakning, ved jeg jo ikke, men faktum er at begge dele står som bøjet i neon efter det her show.
Jeg har så mange favoritter, som jeg gerne ville omtale enkeltvis, men hvis I også skal have en chance for at lave andet end at læse min blog i dag, så har jeg i stedet lavet et giga-collage med en masse detaljer. Når man ser godt efter, så kan man faktisk finde spor fra 10 årtier og jeg tror det er lidt afhængigt af øjnene der ser, hvilket årti man fæstner sig mest ved som værende den største inspirationskilde. MJ elsker historie…det har han sagt mange gange og for første gang, synes jeg virkelig at han giver både brand, historie og sig selv lov til at fylde lige meget i en kollektion.
Er ret sikker på, at jeg kommer til at gå meget mere i detaljer i nogle andre indlæg omkring materialer mm. men der er bl.a. arbejdet med kænguroskind meget mere end tidligere. De smukke glitrende tasker, hatteæskerne (i croc!!!!…se lige den grønne….suk) og yeti-taskerne er lige i øjet – det samme er de smukke swing coats i forskellige længder. Kjolernes snit er smukke og enkle. Er helt skudt i blomsterknapperne og de helt fantastiske bløde kraver på frakkerne, som former hele silhouetten og gør den åh så feminin.
Nederst er der også link til et par videoer. Show + åbning af udstillingen på Louvre. Jeg ville lige se det show, hvis I ikke allerede har gjort det….det er eventyrligt.
SE REPORTAGE FRA ÅBNINGEN AF UDSTILLINGEN PÅ LOUVRE (MJ/LV) HER
Om udstillingen, billeder mm. HER.
20 Comments
J'adore blog
Ej hvor er det cool 🙂 Er så vild med omgivelserne til det show 🙂
Malsen
Det er helt vildt så flot det var sat op 🙂
Sascha
Hold da op det ser imponerende ud. Der er alt for mange indtryk til at jeg kommentere mere lige nu 🙂
Malsen
Jeg er enig…det tog også mig et par dage og med mange gennemse’ninger af showet før jeg vidste hvordan jeg skulle skrive indlægget 🙂
Bolize
Totalt sanse bombardement 🙂 … Forrygende flot sat sammen …
Malsen
Meget – han er så dygtig 🙂
Sabina
Åhr hvor jeg elsker mine lørdage “ved dig” 🙂 Helt igennem imponerende gjort af MJ – som altid. Svært at se hvordan han skal overgå den her, men det siger jeg hver gang! Smukke billeder, og du kan bare skive tingene på den mest spændende og fængslende måde 🙂 Glæder mig allerede til næste lørdag, det er bare hele min uges favorit hihi.
Malsen
Ja…den sidder man efterhånden med hver gang 🙂 Men han gør det igen og igen og igen 🙂
Tusind tak for din ros <3
Sara fra TS
Ja det var så fint, jeg sad også bare helt saglig og smilede gennem showet.. Hatteæskerne i croc var også favorit her.. <3
Malsen
Hatteæskerne er jo helt TDF! 😀
Marianne P
Det er et show jeg kunne have tænkt mig at se live:-)
Malsen
Ja, er du da helt vimmer….jeg ville SÅ gerne have været der 🙂
Pia Hansen
det er så lækkert:-) mere af det !!
Malsen
I promise! 🙂
Guapizimo
Hold da op det er mange flotte sager og det må have været et imponerende show, jeg skal helt klar se videoen når jeg har bedre tid til at sidde og fordybe mig i det!
Malsen
Det er så imponerende, hvad han kan ham MJ 🙂
Cecilie - lovendesign.dk
Det er virkelig eventyrligt, så sejt et show!! og Flot indlæg!! 🙂
Malsen
Mange tusind tak 🙂
Pingback:
Pingback: