Maxikjole og solnedgang (outfit)
Jeg viste jer min cardigan med firkløveren på ryggen tidligere, men faktisk var det ikke det eneste nye jeg havde på den dag. Der er nemlig sneget sig nogle nye maxikjoler ind i garderoben også og en af dem er den her fra Style Butler. Den er helt enkelt sort, men med en smuk påsætning af sten og broderier foran. Bryststykket er smock, så den sætter sig ret fint og sidder til om brystet og falder så bare let og løst derfra. Den kan stadig fås her til en god pris 😉 og også i army faktisk….her.
Det er skønt at have ferie – vi får virkelig noget fra hånden herhjemme med malerprojekter, indkøb til den lille mm. Jeg er træt, men på en god måde; for der er en super fed tilfredsstillelse i at forbedre ens hjem, synes jeg. Bare det at male et skab kan give helt nyt liv eller flytte en ting fra ét sted til et andet. Udover det, så elsker jeg at det er noget vi går og pusler om sammen, hører god musik og holder rigelige kaffepauser 😀 Med Toffifee. Som er min seneste obsession. Skråplan, I know. 😉
Jeg regner med at vende tilbage i aften eller i morgen med vinderen af Ilse Jacobsen gummistøvlerne og så er der en ny konkurrence på tapetet også. I bliver så forkælede 🙂
9 Comments
Marianne P
Du ser supergodt ud, Malsen:-)
Viveca Johansen
Maxi-kjoler kan man aldrig gå galt med! Den er virkelig flot – elsker at den er ret simpel, men samtidig lidt udsmykket 🙂
http://stainsofpaint.blogspot.com/
Mie
Ja den er bare SÅ fin. Og falder så flot. 🙂 Super flot til dig. 🙂 Og hvor er det sjovt, for hvis du har købt den over Miinto hvor du linker til, så er det min arbejdsplads der har sendt den til dig. 🙂 Hehe.
Miriam
Det første billede er bare lige i øjet. Hvor ser du skøn ud. Jeg er også en sucker for maxi-kjoler… Glæder mig urimeligt meget til at det bliver sommer, og man kan fise rundt i sådan en og ikke andet!
piilgaard & Frederiksen
Virkelig smuk kjole :o)
Du er også meget velkommen til at kigge forbi min giveaway, så er der en chance for, at du også kan blive forkælet lidt ;o)
http://piilgaardogfrederiksen.blogspot.com/2012/04/giveaway.html
/Anja
Mette
Jeg elsker virkelig også maxikjoler og glæder mig sådan til at de skal tages i brug. Håber du får en dejlig ferie. Det er skønt at få lavet noget 🙂
Maria - Garderobeskabet
Lækker kjole og flotte billeder! Og jeg husker også tydeligt, hvor dejligt det var, at begynde at gøre klar til baby herhjemme. Bare det at købe puslebord og begynde at fylde pixi tøj i det, gjorde mig vildt glad. Og jeg elsker faktisk stadig at lægge den lilles tøj sammen efter vask. Det er bare så sødt og småt 🙂
Guapizimo
Du ser skøn ud og fine detaljer. Sådan en sort maxikjole er nu ret lækkert, jeg var meget glad for den jeg har da jeg var i Dubai 😉
june... @ Pixelerede finurligheder...
Skønne Malsen 🙂 Det klæder dig virkelig at være gravid.. 🙂 Du skinner helt!