Min stil,  Shopping og Inspiration

Monday Night Out (Outfit)

top: Gina Tricot // gummistøvler: Ilse Jacobsen (gave)//parka med pleatherærmer: River Island// smokingblazer: Pardon// jeans: H&M// taske: Ilse Jacobsen (gave)

I vores familie plejer man sjældent at invitere til fødselsdag på en hverdagsaften, men nogle omstændigheder gjorde, at det alligevel var nødt til at være sådan i mandags. Jeg synes faktisk det er hyggeligt, at der indimellem sker lidt på en hverdag….men hvad ved jeg, jeg er jo bare på barsel 😀 Apropos barsel, så er der nok at se til i øjeblikket – på lørdag holder vi nemlig navngivning for Cookie og der er tusind forberedelser. Vi har valgt at holde det herhjemme og lave alting selv, for så ved vi, hvad vi får. Vi skal servere brunch- og kagebord, lækre kaffer og skønne juicer. Håber jeg får tid til at tage lidt billeder, som jeg kan dele med jer 🙂
Nå! Tilbage til i mandags, hvor jeg så sådan her ud. Simpelt sort med en masse detaljer og så lige lidt gråt i form af tasken og armyfarvet jakke. Det var møgvejr og regnede da billederne blev taget, men det afholder mig ikke fra at smile pænt til jer 😀 (At kærestemanden blev lidt muggen og småvåd er en helt anden sag…haha)

Læs også:  Når man nu har en badebro, men ingen god badedragt

12 Comments