Shopping og Inspiration,  Skønhed

Symmetrisk frisure med kant // Stine Ladefoged // Wella // AW13

Jeg ville virkelig gerne have set Stine Ladefogeds show denne gang og især have været backstage for at lure close-up på hår og makeup, men det var desværre ikke muligt for os at nå. Håret var nemlig fantastisk og selv om dette er en typisk runway-frisure i den forstand, at man virkelig skal have en særlig lejlighed til selv at bære den, så er den ikke mindre smuk af den grund. Man kan jo bare lave færre sektioner og lade sig inspirere af den originale. Dermed har man en super flot og anderledes opsætning, hvor det vigtigste bare er, at symmetrien bevares. Er den ikke super lækker? 🙂

stine ladefoged hår wella
Fremgangsmåde, som Wella har forfattet:

1) Føntør og glat håret med varmebeskyttelse som fx Wella Professionals Thermal Image og tag en sektion fra på toppen i en ca. 6 cm. bred firkant, der går fra panden og om til toppen af hovedet, og saml dette i en lille hestehale. Brug en mat voks som Wella Professionals Texture Touch mens du laver hestehalerne for at gøre det nemmere at få fat om håret.
2) Tag nu en sektion på hver side at hovedet og saml dem i en anden hestehale der ligger ovenpå den første. Fortsæt ved at lave en diamantformet sektion i nakken under den første hestehale, og saml denne sektion med de to andre hestehaler, så du får en stor hestehale i midten af nakken.
3) Tag det hår der er tilbage på hver side af hovedet og lav en lavtsiddende hestehale på hver side bag ørerne, så du nu har to små og én stor hestehale. Tag nu en tredjedel af den store hestehale og saml til hver side med de to små hestehaler, så du stadig har tre hestehaler.
4) Forbind nu de tre hestehaler i én og sæt elastikker på hele vejen ned ad hestehalen med 3 cm. mellemrum. Hold håret på plads med en medium hold hårspray som Wella Professionals Stay Styled og afslut med en glansspray som Wella Professionals Glamour Recharge for at give håret naturlig glans. “

Læs også:  5 grunde til at handle lokalt i Solrød Centeret

5 Comments