Louis Lørdag #44: The Dinosaur Displays & Damier Sequins Speedy
Billede herfra hvor der er flere at se.
Hvis man er i New York lige nu, så kan man strolle forbi det store LV Maison på 5th Avenue og nyde synet af ikke mindre end 6 fuldsize dinosaurskeletter i antikguld, som er drysset med de fineste AW-13 tasker og prefall tøj på mannequinerne. Engang imellem ville jeg ønske, at jeg boede tættere på maisonerne, for selv om vores helt egen smukke nye butik i København har fået noget mere vinduesplads at dekorere, så er der altid noget helt særligt over de store huse i flere etager.
Ideen til at dekorere med dinoer kom fra et besøg i det naturhistoriske museum i Paris, som bl.a. huser resterne af de store dinoer, som kan beskues af offentligheden i al deres pomp og pragt.
OG apropos Louis, så var jeg til et fint og hyggeligt arrangement i butikken den anden dag, hvor jeg bl.a. fik kastet et blik på den helt nye læderlinje, som er ved at blive introduceret. Skal nok vise jer mere fra den og fortælle mere om den, men det er som om den er tænkt til danskere. Underspillet luksus med minimale detaljer og i anvendelige rene former. Hurra, det er lækkert! 🙂 Jeg faldt også for en af efterårstaskerne, som er en fin speedy med …. pailletter! Suk. Har ikke lige fundet et godt billede af den, men linket under billedet har indlæg med brudstykker af den og den er også her. Fås med sorte og bordeaux pailletter. Halleluja!
9 Comments
Birthe
Åh ja, den så jeg sidst jeg var der, den er SÅ smuk.
Men se mig i skolen eller til bedsteforældredag med den, mit liv er ikke luksuriøst.Måske prøver jeg en dag eller to om året at være det.
Læderlinie, den er jeg spændt på…det lyder spændende. Må lige snuse på nettet.
B
Marlene D
Læderlinjen er lige dig! Skal nok opsnuse gode billeder og lave et indlæg 🙂
Cecilie
Av av av, den er smuk, den Speedy! Men kunne forestille mig, at prisen også er derefter?
Marlene D
Ja er den ikke? 🙂 jeg synes egentlig ikke det er så galt når man tænker på det er en showtaske. Mener det er 12.
Birthe
Har fundet lidt, de er SKØNNE.
Glæder mig til dit indlæg…
B
Sabina
Lige som jeg savnede Louis Lørdag 😀 De nye paillet-speedyer er bare så smukke!! Hælder mest til sort, men blå og bordeaux og er også fortryllende 🙂
Anne
Thank you for linking to my blog 🙂
Marlene D
You’re welcome 🙂
Marina / cand.mor
Full size? Hold da magle! De går all in på vinduesdekoration hos LV 🙂