Smukke silkeskjorter fra Part Two
Udsalgsjagten er sikkert gået i gang for jer også – eller i hvert fald kan man næsten ikke undgå at komme til at kigge en del webshops igennem, hvis man er tilmeldt nogle af de farlige nyhedsbreve. Mulberry’s presale lokkede mig i fordærv, men jeg fik til gengæld lige præcis det jeg gik efter og som jeg nok skal vise frem, når pakken er landet 😉
Ikke desto mindre, så har jeg været lidt af et fornuftens menneske denne gang. For med både en lille herre der skal ekviperes og en mor, som også gerne vil have lidt nyt, så skal der prioriteres og budgetteres. Noget af det jeg mangler i min garderobe er pæne skjorter og i et materiale, som man kan ånde i. Silke er det foretrukne og selv om H&M faktisk har lavet nogle rigtig fine af slagsen, så sidder de ikke fantastisk på mig. Det var en ommer. Equipment udstyrede jeg mig gerne med, men der vil budgettet sgu’ ikke helt være med 🙂 Faldt så over disse virkelig pæne skjorter fra danske Part Two (som i øvrigt gør det bragende godt for tiden). De er tilpas lange, tilpas smalle, tilpas neutrale og egentlig lige det jeg leder efter. Nu er jeg så lidt i tvivl om jeg er mest til den fersken eller den sorte. Mint er ikke at foragte, men jeg har faktisk allerede rigeligt mintfarvet i garderoben, så den skal det ikke være.
Udover silkeskjorter, så kigger jeg også lidt efter shorts, glimmersneakers, espadrillos, buksedragter, sandaler, jerseybukser og måske et par funny jeans, hvis jeg falder over nogle som jeg ikke kan leve uden. Hvad synes I om skjorten – den er da pæn og neutral ikke? (fås her)
11 Comments
Karina
Den sorte ville passe perfekt til min paliet nederdel 🙂
Marlene D
Ja, det ville den i hvert fald 🙂
Signe/ Copenhagen Kiddo
Den er så lækker… men jeg ved godt nok heller ikke om jeg ville vælge den sorte eller ferskenfarvede. Men noget siger mig, at det ville blive den sorte. Det er ofte det, jeg ender i 🙂
Signe/ Copenhagen Kiddo
Ej ved du hvad, nu har jeg købt den sorte. Og så vil jeg da lige tippe om, at hvis det er første gang man handler, så får man 15 % på ordren, hvis man altså tilmelder sig nyhedsbrevet 🙂
Marlene D
Ups – fik jeg lokket dig i udsalgsfælden? 🙂
Jeps – det er rigtigt….. det vidste jeg faktisk godt.
Guapizimo
De er flotte, jeg er skjorte-fan elsker stilen og prisen på dem nu, gør dem ganske fristende 😉
Marlene D
Ja, helt sikkert og når det er en klassiker, så holder den jo lang tid i garderoben også 🙂
Bolize
Rigtig fine til prisen 🙂 Sort går man jo aldrig fejl af 😉
Marlene D
Nej, det er rigtigt …. det er også den jeg er mest vild med 🙂
Camilla Maria Breum
Måske du skulle gå efter en af hver, nu det er sådan en fordelagtig pris? Har du i øvrigt set jumpsuiten fra Black Swans AW13? PÆN MED PÆNT PÅ!
Marlene D
Aaaah, så mange penge synes jeg nu alligevel ikke jeg vil kaste efter dem 🙂
Nej, desværre … der var kun et lille udvalg med i Kbh, så den har jeg endnu til gode! 😀