Beauty faves
Jeg har stor rotation i mine beauty-produkter, men der er ting, som ender med at blive favoritter og som stort set altid bliver indkøbt påny, når de er brugt op. Lige pt er disse produkter fremme hele tiden – enten på hylden eller i tasken.
Dr. Hauschkas Lemon Grass body Moisturizer er så fantastisk til tør hud – jeg bruger den fast én til to gange om ugen, hvor hele kroppen får et ordentligt lag. Den fugter helt i dybden og jeg oplever, at min hud føles “blød i dybden” flere dage – også selv om jeg bader hver dag. Bruger en anden på daglig basis.
Jurliques nye roll-on fragrance oil er fast i tasken. Den giver mig lidt ny svag duft i løbet af dagen, især her på de varme dage, hvor jeg nemt slår ud, hvis jeg bruger parfume. Min dufter af roser, men er ikke tung i duften overhovedet.
Sanex kræver vel næppe den store intro, men jeg bruger stort set kun denne. Normalt, kan jeg godt begynde at klø lidt lige når jeg har taget deo på og det er vildt irriterende. Den her udgave er til sensitiv hud og jeg reagerer heller ikke på den, så den er en keeper.
Chanels lipglosser “Levres Scintillantes” er mine absolut yndlinge og jeg har skrevet om dem en del gange før. De er altid i tasken i en eller flere farver 🙂
L’Oréal’s nye solpudder “Glam Bronze” er rigtig fin og udgør (sammen med en mascara og en concealer) min sommermakeup. Den lægger sig let og pænt og giver lige den der glød, som stråler så fint.
Den lille blå fætter er en “fod-køler” fra Bodyshop. Fik den med som gave sidst jeg købte et eller andet og nøj, en er god! Om aftenen, hvis benene er lidt trætte eller hvis man bare er påvirket af varmen, så gør den underværker. Og dufter rart. Personalet sagde i øvrigt, at den også kan bruges til at sprøjte ned i skoene, så man undgår “liflige” dufte 😉
Sidst men ikke mindst, så er det denne bodyshampoo fra Palmolive, som står på min hylde lige pt. Den dufter SÅ lækkert. Jeg bruger den også separat til fodbad – der er den også virkelig god. Efterlader fusserne bløde og fugtede.
Det var et lille udsnit af det jeg bruger lige nu – hvad er din favorit i tasken eller på hylden lige nu? 🙂
(produkterne er enten købt eller modtaget til test/har været i en goodiebag)
8 Comments
Sascha
Mine farvoritter på hylden pt er Elumen shampoo & balsam. Har altid farvet mit hår, lige for tiden er det knald lilla, og den her serie er den bedste jeg har prøvet til farvet hår. Det er super skånsomt, så farven holder bedre og mit hår får den der lækre bløde og lette følelse når jeg vasker det.
Har i laaaang tid os været stor fan af TIGI Bedhead – Afterparty, som er et lille mirakel jeg bruger til at slutte min frisure af med. Den gør håret dejligt blødt, giver let fylde, samler enderne og giver det hele et skud shine, så ens farve virkelig popper. Den kan bruges i både vådt og tørt hår, totalt smart.
Marlene D
Smart med den Tigi! Godt tip – tak for det 🙂
Lullumut
Jeg tror, jeg skal prøve den fodspray 🙂 Går meget i ballerinaer, og det er jo perfekt, at den også kan bruges nede i skoen 🙂
Synes også den virker smart den lille fragrance oil fra Jurlique 🙂
Min deo favorit er Biotherm den blå. Jeg bruger lige nu en Rexona, fordi jeg var løbet tør, men den fungerer bare ikke lige så godt. Og så er EOS læbepomade altid med mig 🙂
Marlene D
Den er god den lille spray 🙂 og god størrelse til tasken også 🙂
Åh ja Biotherms er god!
Heidi
Lækre produkter, olien vækker min interesse. Skal jeg helt klart ned og tjekke videre ud. Herhjemme bruger jeg Dove deo spray, en frisk en her i sommer månederne. Mandelolie bruger jeg som dagcreme, da min hud er så tør her om sommeren. Den bruger jeg også på kroppen hveranden dag, har så blød hud. Og et must, er også min mascara, min blush også fra L’Oréal (solpudderen fra sidste år) og en lipgloss.
Marlene D
Mandelolie er et vidundermiddel mod mange ting 🙂
Marina / cand.mor
Min beautyfavorit lige pt. må være Garniers BB creme – synes simpelthen det koncept er så smart. Kan ikke helt undvære noget fugt under den, så tager bare serum (fra Dr Scheller) på nedenunder og så cremen. Sparer værdifulde sekunder de travle morgener 🙂
Marlene D
Jeg bliver aldrig helt venner med bb tror jeg. Kunne godt lide den i begyndelsen, men synes ikke den var god i længden. Nu skal jeg have prøvet cc 🙂