Shopping og Inspiration,  Skønhed

Dufthit: Raunsborg Snowdrop Winter

Raunsborg snowdrop
Forleden da jeg var rundt på lidt visitter i København, fik jeg den nyeste parfume Snowdrop Winter fra Raunsborg med hjem til test. I kender mig efterhånden godt og ved, at jeg er lidt sart, hvad angår dufte og oftest sværger til Clean-duftene, men her er altså en ny darling, som er rykket helt frem på hylden sammen med favoritterne. Den er blød og feminin og har topnoter af fx fersken, liljer, roser og jasmin, men lige under overfladen lurer der en lidt varmere moskus-note blandet med lidt cedertræ. Og så udvikler den sig rigtig lækkert, når man har haft den på et par timer. Som om de nederste noter træder mere i karakter. Mums! Gør jer selv den tjeneste lige at dufte til den næste gang i alligevel er i nærheden af en parfumeafdeling. Er sikker på, at den vil ramme rigtig mange af jer lige i vinterånden.
Den kan også findes her bl.a.

Har I duftet nogle af Raunsborg-parfumerne tidligere?

Læs også:  Sådan kan du afhjælpe uren hud efter brug af masker

2 Comments