Min stil,  Rejser og ture,  Shopping og Inspiration,  Ture i Danmark

Mine nye briller / Profiloptik Herfølge

ray-ban profiloptik herfølge ray-ban ray-ban profiloptik Herfølge
Det har været fantastisk at få nye briller! Dels, så kan jeg virkelig mærke, at mine øjne har godt af pauser fra linserne men det er også helt vildt fedt at kunne skifte udtryk; jeg føler faktisk, at jeg har fået en ny accessory i stil med fx en ny taske.

Jeg valgte at handle lokalt. Vores brilleforretning/ optiker (i Herfølge) er nemlig for ikke så forfærdelig længe siden blevet overtaget af nye ejere under Profil Optik – den gamle butik havde et blandet ry og da der nu var kommet nye kræfter til, tænkte jeg at det måtte få en chance. Kunne sagtens have valgt, at handle online osv. men brillestel skal altså prøves og jeg har brug for masser af vejledning i den forbindelse. Desuden var det ret lang tid siden, at jeg havde fået målt min styrke, så skulle altså også have en test. Og sidst men ikke mindst, så havde jeg en idé om butikken havde en masse fede mærker.

I forhold til valg af stel, så havde jeg en del krav inden jeg overhovedet trådte ind over dørtærsklen: de skulle være sorte, de skulle være firkantede og de skulle skabe et råt/cool udtryk …. nå ja og så skulle de være til at betale. Sidstnævnte vender jeg lige tilbage til, for det viste sig, at der var et glimrende tilbud 😉 Min optiker, som jeg simpelthen ikke kan rose nok … virkelig kompetent og serviceminded, fangede mine ønsker med det samme og i stedet for at få mig til at prøve 800 modeller (overdrivelse fremmer forståelsen), så endte jeg med 4-5 modeller, som vi sammen snævrede ind til 3 modeller, som jeg så blev fotograferet med. Super god måde! (I kan se billedet her). Derefter var der egentlig ingen tvivl – hverken hos optikeren eller jeg. Vi var 100% enige om det samme stel.

Læs også:  Sommeren der gik

Ray-ban it was. Det kommer for så vidt ikke bag på, at det endte med at blive lige netop det mærke, for jeg er sindssygt glad for mine solbriller derfra… de sidder godt på sådan nogen som mig, der nærmest næsten ingen næse har. Der var også nogle virkelig fede styles fra Gucci, men der kommer prisen så også til at spille en afgørende rolle.
Jeg har jo ikke tænkt mig, at skifte helt og aldeles over til briller … mere sådan 50/50, så jeg skal stadig have linser. Butikken kører et tilbud, hvor man som fuldtids linsekunde betaler knap 300 kr. om måneden og så får man et par briller til en værdi af kr. 1000,- med. Da jeg helst ville have et stel, som ikke lå i kampagnen, fik jeg værdien på de 1000 trukket fra alligevel, sådan at mine briller bare kostede mindre. FAB! 🙂

Tidligere kørte jeg turen til Næstved for at hente linser/ tjekke øjne mm. – det gjorde jeg fordi jeg var tryg ved min optiker og fik super god service. Den lukkede imidlertid og så købte jeg i periode linser online. Nu har jeg heldigvis igen fundet et sted, hvor jeg er tryg og hvor jeg føler mig virkelig godt behandlet. Pointen med de ord er, at jeg i den grad vil anbefale jer at besøge butikken, hvis I har bor i relativ afstand fra den. Jeg kørte selv et pænt stykke i mange år for at få den gode (og ikke mindst ærlige) behandling og for at få den gode relation, så når man møder fagligt stærke mennesker i sin dagligdag og får god service, så skal det da tippes om, når man nu har en blog 🙂

Læs også:  Når man nu har en badebro, men ingen god badedragt

Herfølge ligger lige uden for Køge. På Vordingborgvej nr. 106 og man får faktisk en gratis synsprøve (book evt på tlf. 56274010) …..

Nå, spændt på, hvad I siger …. kan I lide brillerne? 🙂

Tjek i øvrigt, om du vandt i den superfine Feather-konkurrence fra Pandora … lige her.

6 Comments

  • Linda J

    Brillerne er superfine – netop med briller og linser er min erfaring også at det kan betale sig at finde en lokal optikker man har tillid til.

  • Heidi

    De er så fine de briller, skal selv have mit Odd Molly stel skiftet ud, vil også have et mere råt par. Kunne sagtens ende i et par Rayban, men har prøvet et par fra Gucci i brune, som sad spot on. Men prisen taler vi ikke om 🙂 Jeg støtter også min lokale brillebiks, der er så flere. Men her er vi også ens, Profil Optik (en vi kender er daglig chef i den).

  • Guapizimo

    Flotte briller, de klæder dig bestemt og jeg kan godt følge dig i det er rart med et par briller selvom man bruger linser. Jeg skal også tage mig sammen til at få et par så mine øjne kan få en linse-pause engang imellem 😉

  • rijaH

    De klæder dig rigtig godt 😀 jeg har også et par briller til når jeg ikke bruger linser, de er dog bare købt i den lokale synoptik hvor jeg også får mine linser fra. Men faktisk har jeg købt mine Rayban i din butik ;D