Shopping og Inspiration

Pandora Essence: Wonderful Women #1, Styrke & Passion

Bodil Pandora

bodil pandora 2
“Styrke
er min kerneværdi og passion er mine farver”

————————————————————————

Da jeg fik lov til at lege lidt med Pandoras seneste lancering, “Pandora Essence”, og udvælge en lille håndfuld kvinder, som skulle vælge de charms som sagde dem mest i forhold til dem selv, var jeg slet slet ikke i tvivl om, at jeg ville lave så bredt et aldersspænd som overhovedet muligt og at min søde mor skulle være en af kvinderne. Af flere grunde. Dels har hun igennem mit eget liv været en uvurderlig støtte og jeg har altid kunnet læne mig op ad hende, hvis livet var lidt svært, men hun besidder også nogle kvaliteter, som jeg selv gerne ville have arvet mere af og derfor både overrasker og inspirerer hun mig.
Bodil, som hun hedder, fyldte 60 år for en måneds tid siden og da vi på hendes fødselsdag snakkede om alder og hvad det betød at have rundet 60, svarede hun at det var underligt at nå en alder, som man altid selv havde forbundet med at være gammel og måske også lidt “pensionistagtig” uden at der er noget som helst i vejen med at være det. Men som hun også sagde, så havde hun vitterligt for alvor opdaget, at den saying, som siger, at man kun er så gammel som man føler sig, i høj grad har vist sig ikke bare at være en fortærsket floskel, men at være sand … og at hun i øvrigt overhovedet ikke havde tænkt sig at lade et tal styre, hvordan hun ellers skulle opleve sig selv og leve sit liv. Det gjorde indtryk … især fordi jeg personligt altid har “bokset lidt” med netop alder og til tider haft svært ved at acceptere dåbsattestens datering.

Læs også:  Små ting til et sommeroutfit

Hvis man kort skal sige lidt om hendes liv og den måde hun har valgt sine “Pandora essenser” ud fra, så har hun hele livet været en fighter. En kvinde, som var ung i tid, hvor det at stå fast på mere “dydige værdier” i sig selv var en udfordring og hvor livet som den ældste i en søskendeflok på fire ….med tre småbrødre, vel at mærke … var ganske præget af, at skulle markere skarpt for ikke at drukne i drengelege og testosteronkrig. Hun blev mor som 20-årig, hvilket hun ikke lod stå i vejen for hverken uddannelser eller karriere, men som hun nærmere brugte som en ekstra drivkraft til at være noget ekstra og mere for sin familie.
“Jeg har nok været forskånet for de værste ulykker og har måske været heldig at få lov til at ride på en lille lykkebølge i mit liv. Det er ikke fordi jeg ikke har mødt modstand, for det har jeg bestemt, men jeg har altid haft tid til at sunde mig inden den næste udfordring kom. Det er jeg taknemmelig for”, sagde hun da jeg spurgte, hvorfor hun havde valgt styrke som sin kerneværdi ud af de 24 mulige, som Pandora har lavet charms med.
Sideløbende med de meget organisatoriske uddannelser, som hun har bag sig så som korrespondent og lærer, har der altid været en kreativ drivkraft, som har udmøntet sig i alle mulige kunstneriske projekter. I de sidste mange år har det været malerkunsten, som har optaget hende og som hun har dygtiggjort sig indenfor. Mit eget hjem er fx stort set kun udsmykket med hendes malerier, fordi de er fantastiske. Hun er fantastisk. En ildsjæl. Og netop derfor gav det rigtig god mening, at hun som charm nummer to valgte passion, for det har hun og det er hun …. temperamentsfuld og passioneret.
En lille pudsig detalje er, at hun fx aldrig nogensinde har holdt af pink og “passion” er et pink charm. Da hun så charmet (for det fik hun først lov til efter at have valgt værdierne), var hun alligevel helt vild med farven og stenen. Måske er der noget om, at de forskellige sten med deres egenskaber vækker noget i os – også uanset om vi oprindeligt ville have brudt os om farven eller ej.

Læs også:  Når man nu har en badebro, men ingen god badedragt

Læs mit første indlæg om Pandora Essence her, hvor jeg fortæller mere om baggrunden for udvælgelsen af værdierne og hvordan jeg selv oplevede konceptet til at begynde med.

4-IMG_1337

5 Comments

  • Camilla K. Olesen

    Jeg elsker de her indlæg. Mor Bodil er da en ualmindelig sej dame, og tak for at præsentere en kvinde på bloggen, hvis værdier (og flotte udseende) man kan se, går igen i dig. Jeg er vild med det faktum, at hun egentligt ikke er den store tilhænger af pink, men alligevel er vild med denne charm og det symbol/den egenskab som det indebærer. Hun bærer den flot!

    • Marlene D

      Mange gange tak for din søde kommentar til det her indlæg, som også betød noget for mig at skrive 🙂
      og enig! det var nemlig lidt pudsigt med den farve. En sjov lille detalje 🙂 Godt nytår!

  • Ann

    Et dejligt indlæg der giver stof til eftertanke. Så heldig du er, at du har så ung og frisk en mor. Jeg er næsten lige så gammel som hende, men har fået børn sent i livet, det giver en masse glæder og udfordringer. Jeg vil lige pointere, jeg har aldrig fortrudt, at det blev sådan. Med hensyn til alder er jeg så enig med din mor. Det er vigtigt at nyde den alder man har, man bliver jo kun ældre :-)og man er den samme inden i. Dine gener ser ud til at være gode, så du kan roligt være stolt af din alder.

    Du ønskes et rigtig godt nytår!! jeg ser frem til fortsat at læse dine inspirerende indlæg i 2014!

    Selvom man er oppe i årene kan man stadig være vild med mode 😉

    • Marlene D

      tusind tak for din fine kommentar og din ros ikke mindst 🙂
      Jeg er rigtig glad for at du synes om indlægget og at det fængede. Jeg glæder mig meget til at skrive det næste indlæg i serien og håber også du vil synes om det 🙂
      rigtig godt nytår!

  • Camilla

    Hold da fast hvor jeg synes dig og din mor ligner hinanden :o) Jeg troede faktisk lige ved første øjekast, at det var dig… det tog naturligvis kun et par sekunder, at se det ikke var, men nu ved vi da i hvert fald hvor du har dit smukke udseende fra :o)