Du må droppe de der hæle …
… sådan lød lægens befaling i går aftes hos lægevagten, da jeg sad og peb over et ben, som var hævet og en fod jeg ikke kunne støtte på. Havde haft en dag fra helvede på den bekostning, da jeg var ude til hele to shoppeevents med tøjet, hvor jeg jo står og går hele tiden. Panodil tog sådan lige toppen af smerterne, men jeg var ikke i fuld hopla, hvilket jo så samtidig også irriterede mig …
Da smerterne efterhånden var så slemme, at det at skære foden af næsten lød tillokkende, smuttede jeg til vagtlægen. Kunne ikke lide at benet hævede sådan, så bedre lige at få det tjekket. Lægen var rimelig klar i spyttet, spurgte ind til mit fodtøj, som jo stort set altid er mindst 7-8 cm hæl og beordrede mig ned på flad fod, så knoglerne ikke var udsat for konstant pres og dermed danner en masse hård hud, som bliver ømt og problematisk. Benet hæver, fordi jeg går og spænder og hvis ikke jeg slapper af, går der betændelse i senerne i nær fremtid. Det er jo ikke verdens fedeste scenarie, men må jo vende det negative og tænke, at det så giver mig en chance for at shoppe nogle fine flade støvler med god stødabsorbering helt “lovligt” … fordi jeg skal …. og hvem bedre til det end Angulus. Har kig på disse to modeller, selv om der er en masse andre fine også. Sort vil nok være at foretrække, selv om leoparderne er super kække! 🙂 Samtidig skal benet op, så det betyder også, at rengøring og andre sysler “desværre” må vente 😀 he he …
Hav en skøn søndag derude
23 Comments
Bolize
Rigtig fine begge par – ville nok heller ikke kunne vælge 🙂 ♥
Håber foden snart får det bedre :/ …
malsen
Mange tak 🙂
Nej, heller ikke jeg … og det er jo i en god sags tjeneste 😀
sanne
Stakkels dig!
Ros for dit positive syn på situationen, og oveni det så glæd dig lige over dine laaange ben, så du behøver jo slet ikke hæle som os andre der er født grænsende til dværge 😉
malsen
Mange tak, Sanne 🙂
Jeg forsøger, men tanken om de flade er nu ikke så rar, men omvendt så må jeg jo bare være god til at skifte, så ikke det går galt igen 🙂
Camilla K. Olesen
Sikke en ‘dom’ at få hos lægen. Jeg håber, at fusserne og benene snart får det bedre. Og skulderklap til dig for din positive tilgang. Når nu alt kommer til alt, så er begge ovenstående par flade støvler virkelig virkelig fine! Leopard-parret er nemlig kække, men det sorte par i pony skind er altså tanden smartere endnu! Det par kan jo bruges til alting, og så er jeg vild med look’et! Jeg er sikker på, at du kommer til at rocke de flade støvler! <3
malsen
Ja, det er lidt trist, men omvendt jo også godt at få beskeden – så må jeg bare lære at skifte mere, så ikke jeg kun går i de der høje sko 🙂 Mange tak, Camilla, du er altid så sød 🙂
Julie / It's My Passions
Uha hvor lyder det også ubehageligt… 🙁 avs!
Jeg ville nok vælge dem i leopard – de er så fine og ja, ret kække og god bedring med ben & fus 🙂
malsen
Ja, det er faktisk også lidt avs 😀 Og jeg er ikke en piveskid 🙂
Uh…. jeg er altså også vild med de leoer 🙂 Tak!
Camilla - Cfashion
Ej for pokker!!! Så er det altså bare om at hoppe flade sko, puha hellere flade banditter til hver dag, og så hæle til særlige lejligheder 🙂
Jeg er ret vild med dem i leo, men ville nok gå efter de sorte, da de jo passer til alt 🙂
God bedring med benet og god søndag.
/Camilla
malsen
Ja, det er nok også den fremtid der er for mig 🙂 Var der ikke noget med at hver dag var en fest? 😀
Mange tak, søde Camilla 🙂
Trine Lykke
Virkelig ærgerligt med dit ben, jeg håber det bliver bedre, snart.
Jeg fortrækker helt bestemt sorte sko når de skal være flade. Jeg synes min fod bliver endnu større hvis der kommer farve eller mønster på.
malsen
Det håber jeg også – er stadig lidt hævet, men bedre i dag 🙂
Ja .. og min snilde lille 41 gør det jo ikke bedre 😉
Lene B
Kære Malsen,
UH, jeg håber du finder et par lækre flade sko / støvler, så du ikke slider dine fødder op, det er
krævende at gå i høje sko / støvler hele tiden. Det kan hverken min ryg / lænd eller fødder holde til.
2 fede støvler du har fundet, spændt på at læse hvad du vælger. :0))
God bedring. :0))
smil Lene B.
Århus .0))
malsen
Kære Lene,
Ja, det har jeg fundet ud af på den hårde måde …. suk. Men hellere flade end dårlige ben/fødder og ryg.
Måske jeg ender med begge 😀
Kh
Marlene
Marina
Åh nej dog, sikke noget pis (for nu at være klar i spyttet). Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget, som du også selv har bemærket. Host, host, angulus 🙂 Har selv lige købt disse, og glæder mig til de kommer, http://www.angulus.dk/angulus-udsalg/7288-3.html
Kh. og rigtig god bedring!
malsen
Ja, du sagde det selv 😀 Er helt enig. Pis! 😀
Kh tilbage
Chau
Øv hvor det synd for dig. Håber du er i bedring allerede nu.
Jeg kan virkelig ikke undvære mine hæle, så jeg bløder med dig bare ved tanken 😉
Men de er to du har fundet er altså også ret flotte, især de sorte måtte gerne flytte ind til mig.
/Chau
malsen
Det går lidt bedre, men er stadig ikke helt godt 🙂
Har det lidt lissom dig, men jeg må bare huske at skifte meget mellem høje og flade så ikke det her kommer tilbage, for det gør (satme) avs.
Pingback:
Guapizimo
Æv hvor uheldigt med benet, jeg håber at det allerede går bedre i dag og så lyder det som en god idé at få shoppet noget fladt fodtøj fødder (og ben) har det godt i. Jeg er i øvrigt med de de sorte støvler du viser 🙂
malsen
Det går lidt bedre i dag, tak 🙂 Men ja … jeg bliver nødt til at investere i noget fladt og godt. Ingen vej uden om.
Lullumut
Lyder ikke særlig rart. Håber det går bedre i dag. Men hey, lidt shopping og lidt mindre rengøring lyder da ikke skidt 😉 Jeg elsker selv flade støvler og kunne bo i dem 🙂
Pingback: