Forskud på Mors Dag ved Køge Marina, hverdagsglimt
Vi tog lidt forskud på Mors Dag og familiehyggen i sidste weekend, da denne desværre ville være fyldt med arbejde og derfor ingen mand hjemme. Vejret var lidt blandet, men pænt alligevel, så vi besluttede at køre ned på Køge Marina og gå en tur, se på både, spise is og fish & chips. Jeg elsker lystbådehavne! Lidt mærkeligt faktisk, for jeg er temmelig ræd for at sejle. Kan godt med færger og sådan, men mindre både er et no-go! Men de er så smukke, de både, og jeg håber at jeg engang får overvundet mig selv og lærer at gå ombord, for en af mine største drømme er faktisk at sejle rundt i Middelhavet og øhoppe til den store guldmedalje.
Cookie elskede turen og gik ud som et lys, da vi var hjemme igen. Små lørdagsture er det bedste – det er som om man kan få tiden til at stå bare en lille smule stille.
I dag fik jeg alligevel blomster og en lille kurv med mine yndlingschokolader. Det havde jeg slet ikke forventet. Glæder mig til den dag, hvor han bare plukker en buket i haven eller i vejkanten – det ville være alt rigeligt til mit hjerte.
Outfittet bestod af læderjakke fra Provider, cashmere hulstrik fra H&M, tørklæde fra Louis Vuitton, jeans fra Black Swan og flats fra Sonia Rykiel. Nude, sort og leo. Simpelt.
Hav en dejlig Mors Dag derude <3
5 Comments
Bolize
Meget sigende billeder af en “glad dag” 🙂 – fint tilpasset outfit ♥
Lisa
Den knægt, han er altså for lækker <3 Og du er selvfølgelig smuk og velklædt som altid, Malsen. Det lyder som en dejlig Mors Dag, du har haft 🙂
Annette
Hvor lyder det bare som en dejlig dag 🙂
Lullumut
Han bliver en eftertragtet ung herre en dag! 🙂 Hvor er det sidste billede skønt 🙂
Julie / It's My Passions
Rigtig søde billeder og specielt det sidste med skyggerne er så fint 🙂