Let me take a selfie
I dag har været en god dag fyldt med ups og downs og den er ikke engang slut endnu, så måske rutcheturen endnu ikke er slut. Jeg mener det…. en god dag, for på mystisk vis sætter jeg altså mere pris på de små “oppere”, når der er nogle “nedere” at sætte dem i perspektiv til.
Der har været run på afgangsprøverne på arbejdet. Det var dansk stil i dag og det bedste af emnerne, i mine øjne, handlede om de yngre generationers “trang” til projektører og selviscenesættelse …. samfundspres? Tidens trend? Selvskabt? hmmm…. mange vinkler at se det fra. Titlen var “Mig A/S” og genrekravet var et åbent brev … kan godt sige jer at det kriblede i mine fingre for at få lov til at skrive den stil! Ville klart have drejet den til at være næsten essayisk, så man kunne fabulere først i den ene retning og dernæst i den anden, for der er så stor spændvidde i lige præcis det emne. Da jeg mødte i morges, havde jeg jo af gode grunde ikke set oplæggene endnu, men man må da sige at jeg matchede mit favoritoplæg meget godt med min “Selfie”-kjole ha ha 🙂
Jeg havde dog imidlertid travlt med alt muligt andet, så skrivning for sjov må blive en anden dag for egen regning og uden at lokalet samtidig emmer af hårdtarbejdende 9. klasser. Tager bare min Selfie-sag på, så er jeg sikker på at inspirationen kommer til mig 😛
OG tusind tusind tak for alle jeres likes og kommentarer på min reklamefilm <3 I er de bedste – jeg var simpelthen så nervøs for hvad I ville synes om den. Svarer jer alle inden dagen er omme!
Cashmere cardigan fra by Malene Birger, t-shirt kjole fra Sparkz, sko fra Vagabond, ring fra Zöl
7 Comments
Bolize
Sikke et fantastisk emne!! Det kribler også i mine aldrende forfattergener … 🙂
Anne Schmidt - WhatWhenWhere
Du ser mega hot ud! Cool Selfie i Selfie-outfit 😉
Og så er jeg nu altså bare misundelig på den hår-længde… gid det var mig.
/Anne
Ann
Så er det tid til ros…
Jeg er vild med du har udskiftet din header!! Super foto! God stil!
Reklamefilmenen er virkelig fin, og du gør det så godt. Tillykke med det 🙂
En selfie kjole haha det er ikke uden humor…
malsen
Ann, jeg bliver helt rød i kinderne! 🙂 Mange tak for det hele. Jeg synes at denne header er meget mere mig end den anden var. Jeg savnede det lyserøde, som altid har været på bloggen på en eller anden måde.
Selfie kjolen er så sjov synes jeg … specielt når man er blogger og hele tiden poster billeder af en selv ha ha 🙂
Guld.log
du er så mega sød og sej og fin i dén reklamefilm 🙂 thumbs up. og som flere andre har noteret sig, må jeg som ‘gammel speaker’ sige, at du har en utoligt god og tv venlig stemme 🙂
malsen
År, tak – hvor er det fint skrevet 🙂 Er rigtig glad for dine ord!
Pingback: