Pale Pink Mango Maxi dress
Ligeså snart varmen byder til det, hopper jeg i maxinederdele og -kjoler. Det er faktisk mit foretrukne sommerensemble, for det er så nemt og kan så let styles op og ned i løbet af dagen. Min beholdning er dog lidt lav og jeg er derfor på udkig efter et par stykker. Gerne to ensfarvede kjoler og en enkelt mønstret, samt en eller to nederdele. Budgettet er ikke til at købe de allerdyreste, så jeg kigger på diverse highstreet-udgaver – Zara, Mango, H&M, Vila, Asos osv.
I går faldt jeg så over denne fuldstændig fantastisk enkle kjoler fra Mango, som er med tynde stropper og i en let og luftig kvalitet. Jeg var millimeter fra at klikke den hjem, men jeg har det lidt svært med Mangos størrelser. Min erfaring siger mig, at det er lidt småt i det, men omvendt, så sidste gang jeg købte en kjole var den nærmere det modsatte. Så jeg lod være. En maxikjole må ikke være for stor og ej heller for lille, for enten ligner den et telt eller også kan man se for meget igennem den, når nu den er helt lys. Kunne dog godt tænke mig at have sådan en helt lys lyserød kjole, så jeg tager måske chancen alligevel. Ville egentlig bare style den helt enkelt med stribede espadrillos eller sandaler i enten metallic eller sort og så bruge en lille cardigan i samme nuance til. Og masser af guldsmykker! 🙂 Maxi’er I den også mon?
Find den her.
PS: jeg arbejder på en collage med inspiration til maxi generelt …. til gode priser. Kommer snart!
5 Comments
N.K.L
Det er virkelig en flot kjole 🙂 .. sååå fin!
//N.K.L
http://www.nkl-fashion.dk
Karina B.
Åååh hvor er den smuk!
Jeg ville ønske jeg kunne bruge de skønne maxikjoler, men jeg er så latterlig lav (1,62….) at jeg ligner en klovn i dem 😉
Jeg vil nyde synet af dig i alle dine kjoler i stedet 🙂
Guapizimo
Jeg synes både maxikjoler og maxinederdele er så smukke i brug, men det fungerer bare ikke rigtig på mig. Måske de ville hjælpe hvis de helt høje sko kom i brug 😉
Sara
Jeg ville SÅ gerne kunne Maxi’e den, men jeg er aaaalt for lav, desværre. Man vil altid have det, man ikke kan få 😉 Men det skal da ikke afholde mig fra at drømme, og denne model fra Mango er virkelig fin. De tynde stropper og den sarte lyserøde farve er virkelig en god kombo.
– Sara // http://www.sarasskab.blogspot.dk
Anne Schmidt - WhatWhenWhere
Godt spottet – den er super pæn! 🙂
Bedste hilsner
Anne