PO by Profil Optik – Nyt koncept
Jeg har i lang tid brugt Profil Optik, som “min” brille- og linseoptiker, så det var en super god overraskelse, da jeg blev inviteret til at se og opdage at firmaet havde udviklet et eget-design – PO by Profil Optik. Den første kollektion er blevet til i et kombineret dansk/ italiens designsamarbejde og inspirationen er kommet fra New Yorks gadebillede. Matchet op med den skandinaviske minimalisme er 8 unisex modeller i acetat blevet skabt og er landet i Profil Optik’er landet over. De 8 stel kan fås i forskellige farver, så man nemt kan få både den tone og den form, som man synes er bedst til ens ansigt. Der er sorte, klare, brune, røde, lilla og flere.
Det var naturligvis oplagt at prøve dem på – der ligger jo en fin Profil Optik i mit hood (Herfølge), så i sidste uge på en kold regnvejrseftermiddag smuttede jeg afsted på cyklen og aflagde visit for at prøve løs. Der var hurtigt gået en time, for stemningen i butikken er så hyggelig og Mads (brillemanden, red.) fortalte om PO by Profil Optik .. om idéen, designs, muligheder osv. Bl.a. stel med enkeltstyrke glas 1395 kr. og stel med flerstyrke glas 2895 kr. Super gode priser, hvor de fleste kan være med. Vi snakkede om, at de enkelte designs ramte ret godt ind i det danske fashion-billede. Briller, som har kant uden, men som samtidig er bemærkelsesværdige. Og gode at have på. Der er faktisk ikke noget værre end briller, som sidder dårligt. Man går og skubber på dem hele dagen, får underlige mærker på næsen og ørerne og ja, så går der altså ikke længe før det igen er linserne, som vinder om morgenen. Jeg prøvede selvfølgelig først de sorte …. i stort set alle modellerne, men så tænkte jeg, at farvede briller måske ikke ville være så tossede her til sommer, så kastede mig over først de brune (som jeg ikke syntes klædte mig), så de lilla (som var fede, men lidt for farverige) og til sidst de røde, som jeg overraskende nok, syntes ret godt om. Der var især to modeller, som var fine. Et par, som mindede en del om de sorte jeg har … altså i formen, men der var også et par lidt mere runde eller større om man vil. Mads (brillemanden, red.) sagde, at jeg så “pige-sød” ud med dem og hey … det er da en kompliment, ikke? 😀 Sådan valgte jeg i hvert fald at tolke det. Lidt pigesødhed på en regnvejrsdag var da lige det jeg havde brug for hi hi ….
Valget står nu altså stadig imellem de to par … røde skal det bestemt være, hvis det er. Men katte-faconen er heller ikke helt at kimse ad …. bum bum. Decisions decisions. Hvad synes I? Der er ikke den store forskel, men I kan sikkert godt fornemme at dem til venstre er smallere end dem til højre.
Jeg kan i hvert fald stærk anbefale at besøge en Profil optik og prøve de fine PO by Profil Optik briller. Tror du vil blive ligeså positivt overrasket som jeg. Og som sagt, så er der altså virkelig noget at komme efter på prisen. Synstesten er jo i øvrigt gratis, så den kan man lige så godt få med, så brillerne er helt up to date.
Jeg har faktisk fået mulighed for at give én af jer en voucher på 500 kr. til Profil Optik. Det bliver en give away på Instagram, så hold øje med min profil derinde. (@malsen)
4 Comments
Louise
Jeg synes det større par klæder dig bedst. De smalle er ligesom… Hmm… Ældre at se på…
Birthe
Han får megen ros i disse dage, den nye fyr hos Lv , ikke?
Bruger du bundstykke i dine speedyen?
Mvh
B
malsen
Hvem gør?
Nej det gør jeg ikke …. Synes det ser underligt ud. Jeg lægger nogle gange et dameblad i bunden. Det passer lige og stiver lidt af.
M
Birthe
Det var lidt forblommet: jeg tænker på Marc Jacobs arvtager, har vist tasker i Monaco, så vidt jeg har læst!
B