Skønhed

Af med det lange hår …. klip-klip … ny frisure og skjorte!

IMG_4117

Det måtte af. Jeg vidste det godt, da jeg sad i frisørstolen sidste gang og min søde frisør, Sanne, kiggede på de medtagede lokker og konstaterede at graviditet samt en masse farve vist havde gjort sit til at mit ellers ret kraftige og gode hår, desværre havde set bedre dage. Vi blev enige om at vente en gang med at gøre noget og da jeg i går sad der igen – denne gang sammen med min veninde Helle, som havde holdt peptalk hele vejen i bilen – var det faktisk det første jeg sagde til Sanne, da jeg trådte ind ad døren. “Vi gør det!”. Hun forsøgte at skabe et billede i mit hoved af, hvad hun havde tænkt kunne være godt, men jeg havde SÅ svært ved at forestille mig det …. ved det lyder åndsvagt, men mit hjerte hamrede simpelthen i brystet for selv om det “bare” er hår, så er det jo en del af ens person og stil og det har bare taget mig så lang tid at få det der lange lange hår. Forsøgte at messe indeni mig selv, at det gror ud igen og at det vil være godt for kvaliteten af håret … det var en øm omgang 😀

Men heldigvis, så er jeg 100% tryg ved min frisør, så jeg ved, at hun aldrig ville gøre noget der ikke var godt (plus at hun er skide dygtig), så da jeg kiggede mig i spejlet efterfølgende var jeg faktisk rigtig glad! Kort, men fedt og stadig med kant og muligheder for at gøre forskellige ting med det. Har ikke fortrudt ét eneste sekund, selv om man selvfølgelig lige skal vænne sig til det. Tak, smukke Sanne 🙂

Læs også:  Sådan kan du afhjælpe uren hud efter brug af masker

Da jeg teasede på insta og fb i går med en hårtot var der mange der var bekymrede, men da jeg viste resultatet her til morgen væltede det ind med kommentarer og likes. Det var lige, hvad jeg trængte til, for selv om man jo kan være ligeglad med hvad andre synes, så betyder det noget for mig at få den tilkendegivelse at andre også synes det var en god beslutning – så af hjertet TAK for alle jeres ord og kliks <3

Kan I der ikke er på fb og insta også godt lide det? 🙂

Skjorten treatede jeg mig selv med …. mega fed! Den fås lige her! (adlink)

IMG_4097 IMG_4109

36 Comments