Shopping og Inspiration

Julie Sandlau: formidler, skaber & Ildsjæl

IMG_2803

I forsommeren var jeg taget et godt stykke mod nord for at deltage i et af de mere sjældne blogarrangementer. Faktisk det første af sin slags. Julie Sandlau åbnede nemlig dørene for os i sin butik i Hellerup for første gang og var, sammen med sin pr-ansvarlige, vært for os i de par timer som eventen varede.
Julie præsenterede selv sin virksomhed for os imens hun overlod til os selv at snuse rundt blandt de smukke smykkekreationer i de lysindrammede montrer. Hun fortalte, at hun normalt ikke bare sådan stillede sig op for at fortælle, men som den skolelærer jeg nu engang er, og som lever af at stå foran andre og formidle, så tog jeg mig flere gange i at tænke, at hun burde gøre det noget mere! Julie var så ægte, humoristisk og oprigtig i sin fortælling om, hvordan brandet var blevet til, at jeg slet ikke er i stand til at gengive det her. Ønsker at I alle sammen kunne have været der, for da hun levende gengav, hvordan støtteprojektet til de vietnamesiske børn var startet, var det ikke kun hende selv der kneb en tåre. Det gjorde mange af os. Børnenes vilkår og fremtidsudsigter er så ringe, hvis de er fattige, hvilket store dele af befolkningen er. Hun har oplevet på tæt hold og med grufulde eksempler, hvordan helt små børn har levet alene på gaden uden nogen til at tage sig af dem og dette fik hende til at etablere en slags fond, hvor 100 børn ad gangen er sikret skolegang, mad, tøj og tag over hovedet, så de forhåbentlig kan få et rimeligt arbejde og dermed være med til at vende bøtten for deres egen kommende familie. Det er stort, synes jeg og vidner om, at der stadig findes mennesker i denne verden, for hvem det ikke er en selv, som står nærmest. Udover at Julie Sandlau selvfølgelig selv donerer en masse til fondet, så kan vi også være med til at bakke op – der er lavet et støttearmbånd, hvor alt overskud går til børnene i Vietnam. Det kan købes her bl.a. og i Julie Sandlaus butikker.
Vil i øvrigt også lige nævne, at fabrikken i Vietnam, som er blevet til i samarbejde med Danida, uddanner folk fra gaden – så det er altså ikke kun børnene der nyder godt af den danske designers næstekærlighed … det er også de voksne. Sejt, Julie – sgu’! 🙂
[Læs mere under billederne]

Læs også:  Små ting til et sommeroutfit

julie sandlau

Udover at høre den fantastiske historie (som jo rummede meget mere … det var jo derfor jeg gerne ville have haft jer alle sammen med! … men som vil gøre indlægget for langt), så så jeg en masse fabelagtige smykker. En af de seneste kollektioner “mermaid” med inspiration fra havfruerne, selvsagt, bjergtog mig og jeg forelskede mig head-over-heels i den smukke øreringe med pastelfarvede sten. Lyserøde. Lyseblå. Jeg har svært ved at udpege favoritten, men jeg ved, at jeg ville elske at bruge dem til både fest og hverdag. Se lige et par slidte jeans, en fed t-shirt, en blazer, et par pumps og så lige sådan et par ørebasser dér! Jeps …. workwear extravaganza! Er også vild med den lille model.
En af de rigtig populære series i øjeblikket er guldserien med perler – “Perla”. Perler er jo i den grad det nye sort og i kombination med det minimalistiske design, så bliver det i mine øjne indbegrebet af underspillet luksus til alle aldersklasser. Jeg faldt selvfølgelig også for de smukke ringe med masser af bling … det gør jeg altid, for ringe kan meget nemt være det “lille ekstra”, som gør, at jeg ikke føler mig “nøgen” i mit outfit.

Det er ret åbenlyst, at jeg er begejstret! Men hånden på hjertet, så havde jeg altså også ventet lidt på den her event …. for dels har jeg jo en fascination for smykker, ved I nok, og Sandlaus smykker præsenterer på sin egen måde sin helt egen niche i dansk modesmykkedesign, synes jeg, så det var rart dels at møde Julie in persona, men også at få muligheden for at lære mere om brandet, dets værdier og naturligvis se de fine kollektioner up close. En dejlig aften, som klart var køreturen værd – også selv om jeg måttet nøjes med at kigge langt efter den smukke lyserøde Möet *piv* … don’t drink and drive, ya’ know 😉 Pyt! Der var lækre juicer også og masser af nye smykkedrømme til ønskelisten 🙂

Læs også:  5 grunde til at handle lokalt i Solrød Centeret

Psst….. der er i øvrigt udsalg på hendes webshop lige nu.

2 Comments

  • Bolize

    MERMAID kollektionen er så smuk! Har længe sukket efter de lange fine ørekroge … den blå farve er helt speciel og meget lækker 🙂