Rejser og ture,  Shopping og Inspiration

I London med Pandora

Det var den bedste, bedste tur til London med Pandora i forrige uge! Selv om vi kun var væk fra torsdag til fredag, føltes det meget længere, fordi vi virkelig fik udnyttet tiden max.
Den overordnede anledning for besøget var at deltage i en event i Pandoras virkelig fine flagshipstore på Marble Arch, hvor den nye del af Essence-kollektionen skulle præsenteres af Lorraine Pascale, som er ambassadør for Pandora Essence. Hun er desuden temmelig kendt, i hvert fald i England, hvor hun bl.a. er tv-kok. Faktisk har hun også en tidligere karriere som modella, hvilket ikke er specielt svært at forstå, når man ser hende. Hun er en af de heldige, som er udstyret med looks, brains AND heart, for hun er nemlig også aktiv i forhold til forskellige poster, hvor hun forsøger at hjælpe børn.

pandora essence aw14 LP

Eventen var SÅ smukt arrangeret på butikkens første sal, som er ét stort rum med imponerende detaljer. Loftet, væggene, baren, lyssætningen. ALT spillede bare. Der var alt, hvad ens “afternoon tea”- hjerte kunne begære og så var der cupcake-kits på alle borde. Vi skulle nemlig undervejs vælge den af de nye Essence-værdier, som vi følte os tættest på og kreere en cupcake i værdiens ånd, så at sige. Lorraine lærte os et par tricks, men alligevel ikke nogen helt nem opgave, når man nu ikke er specielt god til bagværk og egentlig heller ikke er specielt tålmodig. To dyder, som kunne have været ret handy i den forbindelse, ha ha 🙂 Min cupcake blev da ok … sådan da … men det blev en lille finurlig lyserød sag fra en af de udsendte fra Marie Claire, som vandt. Pænt misundelig på hendes præmie, som var den lækreste jordbærkage med chokolade-hejs hele vejen rundt. Overvejede faktisk, at finde ud af, hvor den kunne opstøves, så man selv kunne købe en og spise! 😀

Læs også:  Små ting til et sommeroutfit

De nye “core values” (kerneværdier, red.) er så smukke! Der er arbejdet en del med små guld detaljer denne gang og det er jeg vild med. Elsker mikset af guld og sølv … gerne tilsat lidt swarovski også. Der er også helt rene sølv-kugler og min favorit er helt sikkert “Dedication”, som er et lille fint vedhæng med små uendelighedstegn i hele vejen rundt.
Da jeg sad og kigge de nye igennem, kom jeg naturligt til at tænke på de 24 allerede eksisterende Essence core values. Jeg er betaget af mange af dem og kan også spejle mig i mange af dem, men jeg tror at min egen personlige core value først er kommet her i den nye kollektion. Det ved jeg nu, for netop “Dedication” siger rigtig meget om den måde jeg både er og arbejder på. På samme tid en styrke og en svaghed. Jeg har meget svært ved at gøre noget halvt og har meget tit (lidt for tit, nok) et højt ambitionsniveau. Igen både en styrke og en svaghed 🙂
Hvis du ikke kan huske konceptet “Pandora Essence”, så smut lige ind og læs her. Her beskrev jeg nemlig hele grundidéen.

Pandora Essence aw2014

(Min cupcake med kreativ pynt (he he …) i form af et armbånd med charmet “Dignity”)

Resten af tiden i London gik med hygge, kaffe, shopping og en helt fantastisk hyggelig aften på The Holborn Room. En restaurant i hyggelig engelsk stil med det sødeste personale. Om fredagen havde vi tid til lidt mere shopping og jeg nåede bl.a. i Uniqlo og Topshop. To steder, som skal besøges hver gang jeg er der. Poserne indeholdt altså high street, meeeeen jeg er jo mig, så der kom også en lille sort boks med hvide bogstaver med hjem. Lidt lækker luksus, som jeg har ønsket mig længe 😉

Læs også:  Når man nu har en badebro, men ingen god badedragt

Nu glæder jeg mig bare til at se Essence-kuglerne igen og bruge lidt mere tid på at nærstudere dem, sætte dem sammen og skabe nye muligheder på mine armbånd. Ønskelisten er altid lang, men håber at tilføje i hvert fald endnu ét fra den nye Essence-kollektion, nemlig “Dignity”, som var mit cupcake-charm. En værdi, som er så vigtig for mig og noget jeg aldrig vil miste for noget i verden. Se alle de nye 12 charms herunder og se mere her. Alle charms kan købes i butikkerne nu.

Pandora Essence

10 Comments

    • malsen

      Jeg synes Essence er så fint! Lidt ekstra elegant …. kan kun anbefale at kigge nærmere på det 🙂

  • Bolize

    Hold-da-op – sikke et flot indlæg og det lader til at have været både hæsblæsende, sjovt og dejligt ♥

  • Birthe

    Så spændende en oplevelse, som du deler med os!
    Er uniqlo godt?
    Lurer på deres silkeskjorter, nu hvor de leverer til dk.
    Har du set dem?
    Ejer kun eet smykke fra Pandora, en ring sammensat af små hjerter, den elsker jeg.
    Mvh
    B

    • malsen

      JA, uniqlo er super fint! Nogle af deres ting er meget syntetisk, men de har god dun, cashmere og uld … kan klart anbefales 🙂 Så ikke silkeskjorterne derovre, men jeg gik også målrettet efter dunen 😀

      Kender godt den ring … den er SÅ smuk, B.

  • Betina

    Lorraine Pascale er super. Er totalt fan af hende. De viser engang imellem hendes programmer på BBC Entertainment.
    Og fedt med nye charms, de er så fine. Og så er fødselsdaggave ´+ julegave hjemme til min mor. 🙂