Nude bomberjakke fra MarMar Cph [outfit]
Selv om regnen har silet ned det meste af dagen, har jeg nydt denne første efterårsferiedag i fulde drag. Dovne kroppe i langsomt tempo, junior viklet ind i 3 dyner i sofaen med Ramasjang på tv’et, hjemmelavet risengrød (laver den ondeste risengrød, just sayin’), pølsehørn med masser af grønt i stave, film, musik, lidt oprydning und nix weiter … det har været en til bogen. Den der man tager frem på dage, hvor alt er stresset til. Fantastisk.
Lurvet påklædning er nok det nemmeste at betegne dagens outfit som, men i går var til gengæld noget pænere. Har nemlig shoppet børnetøj i voksenstørrelse, for MarMar har udvidet deres voksenkollektion en smule. Nu omfatter den ind til flere lækre ting, som jeg gerne gad eje. I første omgang altså denne fine nude bomber, som fås til pigebørnene i to farver her og til voksne her.
Do you like? 🙂
I morgen er anderledes travl. Har møder inde i byen fra tidlig formiddag – dejligt! Glæder mig til at se en masse mennesker, hvor det er alt for længe siden. Føler det er en evighed siden jeg har været i Kbh sidst.
Jakke: MarMar // Halskæde: Louise Kragh Megadot // Taske: Mulberry // øreringe: Louise kragh // Bukser: Black Swan
(adlinks)
13 Comments
Henriette // Blondinemor
Den er super sød den jakke 🙂 Har lige købt deres fantastiske leo leggins til mig selv. Så skønne! Hjælper lidt på, jeg har fået forbud mod at købe mere leo til mine drenge 😉
Malsen
Uha, ja de er også gode! Jeg har faktisk købt leo-jumpsuiten også 😀
Anne Cathrine
Hvor er den yndig. Tænker også at den bliver et hit til foråret, når de mere sarte farver kommer frem igen 🙂
Malsen
Yndig er det helt rigtige ord 🙂 Glæder mig også til at hive den frem igen til foråret 🙂
Malsen
…. og nude bliver jo et hit på SS15 🙂
Julie / It's My Passions
Ej hvor er den bare fin i farven 🙂
Malsen
Ja, ikke? Og ikke kedelig med det print 🙂
Sascha
Hvor er den fin!
Jeg har dog helt mistet lysten til at købe tøj her i min graviditet 🙁 Og det er eller nu, hvor man virkelig har behov for, at føle sig lækker
Malsen
Jeg mistede også lysten …. men man kan faktisk få ret mange fine ting, som man også kan bruge efterfølgende. For helt enig! Man har brug for at føle sig lækker 🙂
Bolize
Rigtig flot til dig ♥
Malsen
Tak 🙂
Tina
Den er virkelig fin! Har forelsket mig en smule i den, de gange du har flashet den på instagram, men her i fuld figur er den jo bare endnu bedre 🙂
Malsen
Jeg er også glad for den … skal lige lære at have den på. Den er lidt anderledes ift mange af mine andre ting jo 🙂