Hjem og bolig

1. december

Normann copenhagen kalenderlys

Glædelig 1. december. Årets bedste måned i mine øjne. Knuselsker alle de forskellige ting den byder på af både traditioner og get-togethers, som stille og roligt begynder at udfylde dagene i kalenderen. Jeg har lavet min første pakkekalender til min søn og var mindst lige så spændt på, hvordan hans reaktion ville være, som han var spændt på at se om der lå noget i sokken. Dejligt. Startede morgenen med at tænde kalenderlyset og nyde at kunne pusle rundt inden reste af familien vågnede.
I år ser min (ind til videre eneste) juledekoration sådan her ud. En enkel platte med lidt forskellige sorte/hvide farver samt kobber og træ. Fandt det fine lille harlekinskrin i Tigeren og resten, som i træmus, kobberjuletræ og kalenderlys fra Normann Copenhagen, fandt jeg i Bahne. Den rustikke platte er en gammel “svend”, som jeg har fået af en gammel ven, som arbejdede for Tage Andersen.
Generelt har jeg et lidt anstrengt forhold til juledekorationer og af samme årsag har jeg kun den ene. Måske kommer der en enkelt mere til og også et eller andet til døren, men så langt er jeg ikke nået endnu, hi hi.

Normalt plejer jeg jo at afholde en stor julekalender her på Malsen, men i år har jeg valgt at drysse lidt lækre konkurrencer ud over hele måneden og altså ikke på faste dage. Der er så mange dejlige konkurrencer på forskellige blogs her i julemåneden, så forhåbentlig får I alligevel jeres konkurrencelyst styret 🙂
Første konkurrence kommer meeeeget snart og er dælme lækker, så bare vent!

Læs også:  En handywoman vokser med opgaven

4 Comments