Min top 10 – BLACK SWAN SS15
I dag er launch-dag for vores nye BLACK SWAN kollektion og traditionen tro, så giver jeg i dette indlæg mine bud på de ti styles, som jeg tror vil flyve hurtigst af hylderne. Det er altid sjovt at se om man får ret – ved sidste kollektion havde jeg faktisk 9 ud af 10 rigtige – det kan man vist godt kalde spot on 😀
Denne SS15 kollektion er lige så lækker, som forventet. Den er lysere og der er masser af kombinationsmuligheder – dels kan man køre sæt, men sagtens også skille delene og bruge dem med andre over- eller underdele. Jeg glæder mig i hvert fald til at komme ud og sælge den … starter i aften! De næste tre uger sælger vi kun gennem konsulenter (mig), så vil du have et katalog og/ eller ønsker du at bestille noget, crashe et homeparty eller holde et selv, så skriv en kommentar her eller kontakt mig på marlene.d@blackswanfashion.com – vil hjertens gerne hjælpe dig 🙂
SS15-kollektionen er i sit udgangspunkt cool, casual og comfy. Den kan let op- eller nedgraderes ift den lejlighed man skal bruge den, hvilket blot handler om styling af hår/ make-up, accessories og sko. Jeg ved af erfaring, at de styles som sælger bedst, er dem som I kan se i flere forskellige situationer. På jobbet, til middagen, på caféturen og i byen, så her er et vu over de styles jeg tror allermest på.
1. Den smukke grånistrede buksedragt FLO er i et lækkert tæt materiale med stræk – den har et lille ærme og kan enten være baggy eller mere fitted afhængig af, hvad man foretrækker og den stil man har. Den er lækker nu og til sommer og er vanvittig nem at style op og ned. Pris: 690 kr.
2. Den helt enkle top FARRAH er den style der overraskede mig allermest, da jeg fik kollektionen hjem. Den sidder upåklageligt og kan bruges til alt! Det lille stykke blondemol som er sat ind, opgraderer den til at kunne bruges … well … til alt. Pris: 450 kr.
3. FIA jakken giver næsten sig selv – det er den perfekte jakke, som kan bruges som lun cardigan nu og dejlig forårsjakke, når temperaturen tillader det. Den er en opgradering af en tidligere styles (med zebraprint) med lunere for og en mere luksuriøs overflade. Elsker printet, som passer til så meget. Pris: 790 kr.
4. Blazeren, som er i tencel (sådan en man ikke kan mærke man har på) og som har et fantastisk klædeligt snit, bliver uden tvivl en bestseller. FIONA fås i både nude og sort og koster 690 kr.
5. En lækker t-shirt med et nedtonet print, som er både klassisk og trendy på samme tid, er et musthave denne sæson. FLAX er i en god længde og med en fin lille ærmedetalje. Kvaliteten er lækker – den sidder bare og er god til alt fra jeans til nederdel, under jakker eller alene. Den koster 320 kr.
6. Den skønne FRANCINE nederdel er faktisk midnatsblå og matcher smukt op med både sort, hvid, grå og nude. Snittet er SÅ flatterende – giver flot nummi og har visuel shapende effekt. Materialet er så blødt at det føles som om man har søndagshyggetøjet på. Nederdelen koster 430 kr.
7. Alene eller sammen med nederdelen tager sweatshirten FLAVIA en vigtig plads i kollektionen – den kan bruges til alt og er især fin over den printede skjortekjole. Smuk og behagelig med en god ikke alt for lang længde. Haps og koster 490 kr.
8. Skjortekjolen overraskede mig lige så meget som den sorte top. På lookbookbillederne er den også lækker, men det var først da jeg fik den på, at jeg med det samme vidste, at den ville blive et af forårets “safe-items” – dvs sådan en man tager på, når man absolut ikke ved, hvad man skal stille op med sig selv en mandag morgen. Den fungerer bare. Havde den på med vores leggings i går og det var super behageligt. FELISHA koster 750 kr.
9. Kollektionens mest anvendelige kjole er den sorte FAWN med bindebånd som detalje bagpå. Den falder smukt, har lommer og kan bruges hele året rundt. Den er lækker med en lang cardigan, en kort jakke, alene, med slim jeans, bare ben, hæle, sandaler osv. Materialet er tencel, som falder blødt og ligner silke/ ruskind på afstand … dog uden tykkelsen (se et billede af den her fx). Den er bare monsterbehagelig. Pris: 690,-
10. Den blødeste skønneste lækreste mest fantastiske sorte kimono-cardigan-jakke hedder FLORENCIA. Hvis jeg skulle sætte alle mine jetoner på én style, så er det denne … altså i forhold til, hvad der bliver udsolgt allerførst. Den er bare fantastisk! Let og lækker. Det er den der cardigan, som man henter på en sommeraften, når det bliver lidt køligt og det er den der cardigan, som giver en krammer. Damen koster 590 kr.
Mine to boblere er FRANCESCA som er sorte cityshorts – jeg elsker dem og komme til at bruge dem hele tiden og den sorte FOAL t-shirt som har sort flock-print (print som føles som velour) … elsker sort-i-sort udtrykket og synes den ser enormt eksklusiv ud. Cityshorts koster 490 kr og den sorte t-shirt koster 250 kr. (fås også i hvid med sort skrift).
Derudover er der også nye jeans, men dem tager vi i et andet indlæg. Jeans er altid godt og BLACK SWAN jeans er ekstra godt, for de sidder bare mega-godt på 98% af alle kvinder.
Hele kataloget kan ses lige HER og du kan også få det på mail eller sms, hvis du vil det Som sagt, smid mig en mail, hvis du skal have noget med, har spørgsmål eller bare vil have en Black Swan-sludder om det gode tøj. Sælges kun gennem konsulenter de første tre uger og der er altid gratis gls-fragt over 1200 kr. Du kan også holde et party, så kommer jeg ud med tøjet. Det er gratis!
Det er også helt gratis at joine min Facebookgruppe, hvor du kan holde dig opdateret.
7 Comments
Trine Lykke
Jeg glæder mig, jeg glæder mig, jeg glæder mig….
JEG GLÆDER MIG 🙂
Bolize
Jeg tror du nok rammer plet – igen-igen 🙂
Det er en flot kollektion Black Swan præsenterer …
Marlene D
Det er spændende …. lige nu ser det ud som om jeg har ramt rigtig på 6 af dem 🙂
Pingback:
Anne
Uhh, den grå heldragt er så fin! Ved du hvor man kan få snitterne i den?
Anne
Marlene D
Ja, da Anne 🙂 Hos mig! 🙂 Skriv en mail, hvis jeg skal fikse en. malsendk@gmail.com
Pingback: