Skønhed

Små rare rejsekammerater #1

Sensai Saho Double moisturizing set
I hverdagen er jeg fan af store beholdere med lækre cremer, rens, lotion osv. men når ferien melder sig, så er jeg så glad for de mindre størrelser, som kan ryge direkte i toilettasken uden at skulle fyldes på alverdens andre små beholdere. Det går altid galt for mig og sidste år i Bulgarien, fik jeg hældt lotion i håret ….troede lissom det var shampoo. Behøver jeg at fortælle, at lotion ikke er verdens nemmeste produkt at få ud af håret og at det så en smule fedtet ud en dags tid? 😀 Nå, men af den årsag, ser jeg helst at jeg pakker små størrelser og jeg har efterhånden det meste af det jeg skal have med klar. Min shampoo mangler, men den er lilla, så det går nok endda hvis jeg skal hælde den på en mindre flaske. Let genkendelig!

I år kommer min rejsetoilettaske bl.a. til at blive fyldt med det lækre rense- og fugtsæt fra Sensai. Jeg har før, og ad flere omgange, underholdt med, hvor fantastiske Sensai’s produkter er og jeg er ikke bleg for at sige det igen. Jeg er især vild med den stringente rutine “Saho”, som omsvøber hudplejeserien. Der er helt præcise guidelines til, hvad der skal bruges først, næst og til sidst. Det forstår jeg og det husker jeg, hvilket gør hudplejerutinen ret så enkel og nem at huske.
I dette sæt er der to gange rens og to gange fugt … og så er man klar. Især i sommerperioden har min hud brug for en rigtig god renserutine, for selv om jeg bruger færre foundation-produkter, så er det som om min hud er mere snavset.
Jeg kender alle de fire produkter her ret godt, for har brugt dem nu i godt og vel 2 år. On/off godt nok, da jeg jo indimellem har testet andre ting, men det er Sensai jeg vender tilbage til og som jeg sparer sammen til. Og nej, jeg har ikke råd til at købe hele serien fast og råd til at supplere hele tiden, selv om jeg gerne ville 🙂 Jeg køber mine favoritter fast (bl.a. creme og lotion) og de andre ting, når jeg kan. Det gør selvfølgelig at jeg ikke helt kan pleje huden så “Saho”, som jeg burde, men lidt Sensai er altid bedre end ingen Sensai! 😀 Jeg plejer at kombinere med nogle helt neutrale produkter sammen med så – for ikke at forstyrre kemien.

Læs også:  Sådan kan du afhjælpe uren hud efter brug af masker

Dette “Saho – Sensai Double Moisturizing” set er dog rimeligt i pris, synes jeg… alle 4 produkter for 720 kr. Sensai’s produkter er ret drøje i brug, så det er en god handel. Det er limited edition og lavet som et gavesæt, men hey … man må godt give sig selv en gave jo, he he 🙂 Fås her.

Derudover, kommer jeg til at have en virkelig fin lille eye creme fra Weleda. Den er super god og dufter helt fabelagtigt af vilde roser. Jeg oplever, at den mindsker det trætte udtryk, som nogen af os kan have hvis der bare ikke har været tid til nok søvn eller man måske ikke er så fuld af energi, som man gerne ville være. Det nok mest den der “puffiness”, som cremen dæmper. Virkelig rar lille ven, altså. Fås her.
Weleda er i øvrigt “one to watch” …. har været ret begejstret over de seneste produkter derfra.

Australian Native Botanicals har lavet en super lækker og let håndcreme. Den har en perfekt størrelse, er pæn i sin pink emballage og så får man de mest bløde og velfugtede poter. Elsker at bruge den lige efter jeg har taget neglelak af … føler altid mine hænder er helt vildt tørre derefter nemlig. Den fås her (og bruger du koden 20DK får du yderligere 20% billigere … gælder alt på webshoppen)
Psstt…. bruger den faktisk også lidt på hælene og jow jow, det kan de godt li’ 😉

Der er flere små feriekammerater, som skal med …. wait for the sequal!

Læs også:  Sådan kan du afhjælpe uren hud efter brug af masker

 

Der er brugt affiliatelinks i teksten * produkter er testprodukter