Nærmest hårfri! Test af Philips Lumea Precision Plus
“Philips Lumea påvirker hårroden med blide lysimpulser, så håret falder af naturligt, og den nye hårvækst hæmmes. Hvis behandlingen gentages med jævne mellemrum, holder du huden glat hver dag.” – Philips
Hårfri ben lyder næsten for godt til at være sandt, ikke? Men det er det ikke! Da jeg udloddede en Philips Lumia som lover netop dette, lovede jeg i samme ombæring en test af produktet for at se på, hvordan den rent faktisk ville være at anvende og jeg er simpelthen så positivt overrasket.
Anvendelse
Jeg læste Quick-start-guiden igennem et par gange og besluttede mig for primært at teste ben og overlæbe i og med det ville være to forskellige størrelser af områder og to forskellige (for mig) velvære-faktorer. Det at have hårfri stænger er selvfølgelig toplækkert, fordi man slipper for at skulle skrabe hele tiden og de små stikkende stubbe og at have en hårfri overlæbe er bare endnu mere lækkert, for helt ærligt, så er der lidt mere forfængelighed på spil – sikke en lettelse, når man er blevet “overskægget” kvit. Jeg har aldrig lidt af meget, men har haft lidt irriterende hår som er mørke. Jeg var spændt og den lille tvivl var der. Var det her apparat mon for godt til at være sandt?
Produktet arbejder i “runder” forstået på den måde, at man bliver sin hårvækst kvit ad omgange. Det tager ca en halv times tid at ordne underbenene med pulslyset og det er vigtigt, at man er grundig og læser brugsanvisningen godt inden man starter. Det handler nemlig rigtig meget om præcision og måden man holder Lumia på. Overlæben tager ca 10 min og man bruger et mindre mundstykke, som medfølger.
Kort fortalt, så gør man det at man skraber det område som skal behandles fri for hår og så behandler med lyspulser. Ét område ad gangen. Det er ret vigtigt, at man kan se, hvor man er kommet til og der er nogle gode tips i guiden til, hvordan man gøre det – fx med en lys øjenblyant. Så kan man nemmere køre i baner op ad benet og sikre, at man dækker alle hudområder. Vigtigt, da man ellers vil have små “blomstrende” området på benene og så kan det jo være lige meget 😉
Resultat
Jeg har brugt maskinen to gange med to ugers mellemrum og jeg er helt ærligt lidt paf. Det er nu to uger siden jeg sidst har ordnet ben og som man kan se her, så er der forsvindende få hår der er vokset ud (kun der hvor jeg har lavet trekanter). Billedet er ikke redigeret, hvilket som så også gør, at I lige får små blodsprængninger og det hele med. Lay it out there, som man siger 😀 Håber at I kan klare det.
Med tredje behandling bliver det endnu færre og en fjerde kan sikkert lukke og slukke helt. Fantastisk.
Overlæben lige så omend der er lidt flere hår her – men det er også lidt vanskeligere at udføre lyspulserne her fordi området er mere ujævnt og det er vigtigt at vinklen er rigtig på apparatet. Jeg er spændt på hvordan overlæben ser ud efter næste behandling. Det er i hvert fald på vej i den rigtige retning, hvilket er SÅ fabelagtigt!! Det var helt og aldeles umuligt at tage et billede, hvor effekten helt kan ses, så her må I altså tage mig på ordet.
Hvad nu?
Selv om der vil komme til at gå lidt tid mellem behandlinger, så har jeg besluttet at gå i gang med bikinilinjen nu. Sommeren er jo først lige kommet, så hey …. det er sikkert fint bikinivejr til en gang i september 😉 Jeg forestiller mig at lave en lille opdatering til indlægget her – sådan om en 4-6 uger, så er du interesseret i at se, hvordan det går med det, så bogmærk denne side.
Køb Philips Lumea her og læs evt. mere om apparatet, samt den spændende IPL-teknologi her.
3 Comments
Lise/walkinrunout
Smart… virkelig smart..
– jeg vil ha’ sådan én ha ha
Malene
Gid den ikke var så dyr, knapt 4000 kr er altså også en slags penge
Kamille
Sådan en’ burde alle kvinder få skrevet på ønskelisten! Jeg har kun læst godt om den indtil videre 🙂