Me&Me Louis Vuitton Letter Necklace i julegave
Julen gik godt. Rigtig fint faktisk og selv om den lille havde totalt julekuller og nærmest drømte om nisser, julemænd, pakker og slik, så var selve juleaften en dejlig oplevelse med en 3-årig som delte andres glæde over pakker lige så meget som han nød selv at få. Det synes jeg faktisk er lidt flot gået, når man ikke er ældre. Naturligvis, var de fleste pakker til ham, men der dryssede da også lidt stjernestøv ud over hans mor, for jeg blev nemlig begavet med den smukke halsklæde fra LV & ME kollektionen …. en Me&Me Letter Necklace. Den er så fin og meget meget minimalistisk udført. Enkel og alligevel massiv.
Der er fornylig lanceret armbånd også og sådan et vil jeg ønske mig til min fødselsdag.
Da jeg skulle tage billede af kæden, fik jeg ideen at kombinere mit eget forbogstav med LV-passionen … et hjerteslag … for selv om tiderne er skiftet og jeg på ingen måde har de samme resurser til at til erhverve mig Louis Vuitton, så er passionen ikke mindre. Jeg er bare lidt mere hende der kigger gennem glasruderne nu og er frygtelig misundelig på alle de heldige damer, som bærer brune poser ud fra forretningen.
Jeg sparer op og har set min næste taske … jeg skal nok vise jer den meget snart – den er helt classic og uden dikkedarer, men 100% mig.
Halskæden …. hvad synes I?
Den er naturligvis købt hos verdens bedste LV – Amagertorv i København.
Jeg har lyst til at dele lidt lyrik og lidt musik med jer …. ikke nødvendigvis ord, som rammer spot on i forhold til indlægget, men som rammer …
“Where are you now, Was it all in my fantasy, Where are you now, Were you only imaginary?” – Faded, Alan Walker – hør den her
5 Comments
Bolize
Et smukt, smukt smykke til en smuk, smuk pige <3
Sascha
Så fin en halskæde! Jeg er desværre ikke en guldpige, ellers havde jeg helt sikkert ønsket mig et ‘S’ 🙂
Og dejligt at høre at julen gik godt trods alt :-*
Heidi
Wow den er smuk og er lige dig ❤️ Lucky you, men fortjent.
Knus
Camilla - Cfashion
Sikke en fin halskæde 🙂
/Camilla – http://Cfashion.dk/
Lise/walkinrunout
Super flot… og så er jeg vild med hvordan du har lagt den op på det øverste billede…