Grønne skønhedsprodukter som jeg er vild med pt
Indeholder reklamelinks
Det er lang tid siden jeg har delt mine favoritter indenfor skønhedsprodukter med jer. Virkelig lang tid siden og jeg har da også en ret stor “bunke”, som jeg rigtig gerne vil fortælle jer om, men jeg starter med de 4 produkter, som jeg simpelthen er så glad for at jeg har fået kendskab til. Hvorfor? Fordi de virker. Selvfølgelig er skønhed og velvære et spørgsmål om meget andet end kun produkter med gode egenskaber og jeg forsøger da også at huske at drikke vand, sove i et rimeligt antal timer, dyrke regelmæssig motion og generelt prøve at spise nogenlunde sundt. Faktum er bare, at jeg ikke er super god til at passe på min krop og jeg skal virkelig mindes om det indimellem. Det er blevet bedre, men der er vej endnu. OG så er det jo at de her produkter kommer ind i billedet, for i kombination med et en god ansigtsbehandling en gang om måneden ca., så giver de mig et rigtig pænt resultat på ydersiden.
Der er lige nu 4 produkter, som jeg har svært ved at undvære – de er så tilfældigvis også alle sammen grønne. Det har overhovedet ingen relevans, men det ser super pænt ud sammen 🙂 Alle 4 produkter er hudpleje med forskellige formål, for ovenpå en trist vinter, så er min hud – både i ansigtet og på kroppen – lidt for trist, porerne lidt for store og tilstoppede og jeg synes jeg ser træt ud med poser under øjnene.
Scrubben med abrikoskerner er fra Yves Rochers naturlinje og Gommage Scrub / Botanical Scrub. Den er helt fantastisk og skrubber virkelig alle de der små døde hudceller væk samtidig med at den stimulerer kredsløbet i huden. Den er ikke for “krads” og dufter lige tilpas. Man skal dog passe på ikke at overdosere den, da den fylder ret meget og SÅ meget scrub er der vist ingen krop der har brug for, men det er jo et plus for så holder den længere. Prisen er også fin synes jeg (lige nu endda halv pris OG ekstra 20% med koden 20SPRING) – kan købes her.
Biotherm har lavet Wonder Mud masken som virkelig er fantastisk. Den skal kun sidde på 3 minutter to gange om ugen og efter huden renset i dybden … apropos de der tilstoppede porer. Den hjælper samtidig med at fugte og give gløden tilbage til den trætte vinterhud. Jeg er vild med den og kan kun anbefale den. Fås her bl.a.
For at arbejde præcist med at styr på de der store åbne porer, så købte jeg for lidt tid siden Super Acids x-treme pore shrink fra Rodial. Det er små pads med produkt (som dufter af æble … uhm) på som man bruger morgen og aften efter rens. De lukker porerne og får dem til at trække sig sammen. Jeg kunne se et fint resultat efter ca. 14 dage, hvor min hage og det inderste af kinderne (mod næsen) var blevet meget meget finere. Næsen er stadig ikke helt fin, men den var også værst, så jeg fortsætter med at bruge dem lidt endnu. Kunne helt vildt godt tænke mig at prøve andre af Rodials produkter – der er mange lækre iblandt og de får fine anmeldelser rundt omkring på nettet. Super Acids kan købes her.
Sidst men ikke mindst, så fatter jeg ikke, hvordan det her produkt er gået min næse forbi, men Exuviance har lavet denne Depuffing eye serum, som er en slags pen, hvor man pumper produktet ud på tre små kugler, som fordeler geleen på det område man kører på. Man kører i en C-bevægelse rundt om øjet og især partiet mellem kind og næse blev synligt mindre puffy allerede da jeg brugte den første gang. Det anbefales, at man bruger den morgen og aften, men jeg bruger den kun om aftenen. Den er ikke billig, men fås med en god besparelse her. Den virker så godt på mig, så bliver simpelthen nødt til at fortælle jer om den.
Som sagt, så gjort …. 4 af de skønhedsprodukter som jeg klapper allermest i hænderne over lige nu – håber at anbefalingerne kan bruges og spørg endelig, hvis der er noget jeg skal uddybe.
Hav en skøn mandag og start på ugen <3