Nogen ku’ godt ha’ advaret

Jeg har fået et skolebarn. Eller dvs sådan et før-skolebarn. Mange vil sikkert allerede nu trække på smilebåndet og tænke åååååh ja. Der sker forskelligt med de små, når der brydes med de vante rammer og nye skal etableres. Men du store smølf, hvor har det været  (og er) hårdt at rykke fra den trygge børnehave til den noget anderledes SFO, som skal danne afsættet for den kommende skolestart.

Foto: Annamaria Anhalt

Vores SFO er fantastisk – det starter jeg lige med at slå helt fast og jeg er heldig forstået på den måde, at jeg kender personalet ret godt, da jeg tidligere arbejdede på den skole, som min søn også skal gå på. Det er ikke SFO’en der har det svært, men det lille pus, som jeg nu følger afsted om morgenen og som skal lære at navigere i det nye. Alt det nye. Egentlig trives han super i selve SFO’en. God til at lære alle de nye at kende, men jeg kan mærke en helt ny side af ham, når han kommer hjem. Grænser som for længst var sat og regler som for længst var bestemt, skal nu prøves af og diskuteres – ofte med konflikter til følge. Det er en fase. Helt sikkert. (Ikk?) Men hårdt at være i på trods af det, for når hans grænseland sejler, er det jo dobbelt vigtigt at mor og far er tydelige og til at stole på, så energien går til det. Nogen ku’ godt ha’ advaret …. hi hi 🙂 Det der med at det ikke kun er barnet der starter i skole, men også forældrene er vist spot on. Der er så meget nyt at forholde sig til og det er lige dele spændende og lidt scary.
Sproget ….arhmen altså…..I drømmer ikke om, hvad der kommer ud af munden på min lille skønne 6-årige unge….. omg. Det skal selvfølgelig prøves af, men jeg bliver overrasket hver gang. Sagde han lige det? Hold da op. Ha ha og så føler jeg mig en smule gammel og meget meget voksen. 😀
MEN jeg kan mærke en forbedring nu …. der er mere ro igen, så det tog et par måneder. Lille pus altså.
På den konto, har der derfor heller ikke været super meget tid til online-livet, men det er vel helt naturligt.
Der er ellers sket en del siden jeg var her sidst. Prøver lige at catche lidt op. Silas blev 6 år (og det skal I høre mere om), jeg fik meget tiltrængt nye mega seje briller (som I også skal høre mere om), rejser en uge til Tyrkiet snart, skal til eksamen på onsdag, har etableret verdens hyggeligste krog i haven, skal til Lübeck i morgen på en endagstur og har vist også shoppet lidt rigeligt – et par LV-ting,, noget tøj og så den der bil. Godt jeg har fået et lille bi-job igen ha ha 🙂
Drømmer om at lave bloggens design om og drømmer endnu mere om at betale mig fra det. Det bliver nok ved drømmene ….
Og nu vi er ved drømmene, så plages de mere dystre af tanken om at to-årsdagen for den frygtelige ulykke nærmer sig. Jeg takker stadig hver dag for at vi er her og har det godt trods grimme år på sjæl og krop.

Håber at I har det godt? I nyder sikkert allesammen det umanerlig fine vejr. Det er jo luksus.

Fotoet er i øvrigt præcis taget for et år siden. Elsker det, for selv om SFO-op og nedture, så er det sådan der vores forhold er. Fyldt med grin og glæde. yay! 🙂