37//18
Hej mandag og hej nye uge. Og hej med jer 🙂
Jeg håber, at I er kommet godt ind i den nye uge med det dejlige vejr, som vi har været velsignet med i dag. Jubii. Og ugen tegner jo godt på den konto. Helt fantastisk!
Sidste uge var rigtig travl og også super spændende.
Jeg var bl.a. til et spændende møde i min yndlingsklinik Dermocosmetic, hvor jeg efterhånden har været fast kunde i 3-4 år og som jeg snart får mulighed for at teste nogle spændende behandlinger hos. Glæder mig helt vildt – spændende at få lov at teste, men også spændende at få lov til at dele med jer.
Dermocosmetic ligger tæt på Østerport station og vejen derned er så fin på gåben. Elsker de gule huse og finurlige gadenavne. Helt ærligt – hvem vil ikke gerne bo på enten Krokodille- eller delfinvej? Så sødt jo.
Ugen bød også på modemæssige forelskelser. Både i dette indlæg men også hos Louis Vuitton, hvor denne lækre taske står højt højt højt på min ønskeliste. Sammen med kjolen nedenunder, som er fra Odd Molly. Ved ikke lige, hvad der sker med mig og Frk. Molly for tiden, men altså…. synes bare det er skønne styles.
Fik også brugt tid på SFO’en, som havde Middelalderfest og min pode mente bestemt at en djævle/ vampyrudklædning var helt i tråd med temaet, så værs’go. Ha ha …. åh ja. Men vi fik danset middelalderdanse og indsmurt os i bål-odeur på ægte middelaldermaner. Sådan som det skal være. Tjek.
Min kæreste bagte kransekager (yes yes, han er bager …) og min slankekur blev vist lidt udfordret. Hmm. Nå, men pyt. De smagte saftsuseme godt. Haps.
Jeg fik for alvor gang i de uldne cardigans og synes olivengrøn og i det hele taget grønne nuancer er super fine. Jeg har ikke gjort det meget i grøn tidligere, men synes egentlig jeg er meget god i grøn, så … hvorfor ikke.
I forhold til det grønne, så bagte han også pæretærter med pærer fra haven. Uha uha …. men iskold creme fraiche. Mere haps. Og mere ups til slankekuren.
Og sidst men ikke mindst, så har der været bløde krøller i håret. Super nemme at lave, holder fint og er da pænt.
2 Comments
HS
Det lyder som en dejlig uge! Må jeg spørge hvor din grønne cardigan er fra? 🙂 og hvordan dine krøller laves?
Malsen
Det har været en skøn uge 🙂 Håber jeg også din har været.
Min grønne cardigan er fra MILK Copenhagen – dog fra sidste efterår. Ved faktisk ikke om de har den med i den nuværende kollektion? Hmm…
Krøllerne er så nemme at lave …. måske jeg skal lave et indlæg. Men i bund grund handler det om et godt styling-produkt (jeg bruger i øjeblikket et fra Avene) og så et godt glattejern – mit er dette fra ghd: http://www.malsen.dk/2015/09/ugen-der-gik-2/ og som du kan se, så er indlægget 3 gammelt og det glattejern holder endnu omend det varmer en smule langsommere op nu end før.
Glatter først håret og så bruger jeg egentlig glattejernet på samme måde som et krøllejern. Synes krøllerne bliver meget finere sådan og ikke så “bobbede”, hvis du forstår hvad jeg mener 🙂