Back in the game
Nu tror jeg, at jeg er færdig med at være helt underdrejet jvf sidste indlæg. I hvert fald er jeg tilbage på arbejdet (var jeg dog også i går) og udover at være temmelig træt og lidt energimæssigt i underskud, så er det meget meget bedre. Gudskelov.
Men, halleluja – så fik jeg kigget på kalenderen og på en eller anden måde var det slet ikke gået op for mig, at det jo er 1. november lige om lidt, ha ha 🙂 Det er jo måneden før måneden, hvor hele verden går af lave og hvor der er adskillige ting der skal være fikset og ordnet. December. Øjenåbneren fik jeg for alvor i dag, hvor Superbrugsen var i fuld gang med at rearrangere hylder for at gøre plads til juletamtam med mere.
Sidste år skete der det, at jeg kom virkelig bagud med gaver osv. …. noget der faktisk ikke plejer at ske for mig. Jeg plejer at være ude i ret god tid og det har jeg tænkt mig at være igen i år.
Har bl.a. planer om at udnytte amerikaniseringen til fulde. Black Friday og Cyber Monday har jo i høj grad fået fat i DK også. Det kan vi så diskutere, hvad vi mener om, men i år har jeg tænkt mig at bruge det. Jeg har også nogle ting, som jeg skal have købt til Silas’ nye værelse og det værelse, som jeg har talt meget om i forbindelse med garderobeoprydningen. Planlægger at dele gode tips i den forbindelse, så I også kan gøre gode handler i den forbindelse, hvis I lyster.
Jeg har i øvrigt fået mig endnu en ny jakke, som I ser på billedet. Den er så fin i farven og jeg tippede om den i story på insta for noget tid siden. Find den lige her. Fås også i både lys og mørk grå. Den er ikke så tyk, men perfekt på de dage, hvor det ikke er super koldt og så er den billig. (affiliatelink)
Hav en dejlig aften i stuerne – jeg hopper ud og får noget mad og så er der ellers kærestehygge resten af aftenen. En god serie og kaffe trækker lige nu. Efterårsrusk og råhed får altid fat i den side af mig 😀
2 Comments
venterpaavin
Jeg plejer også at have købt nogle gaver allerede nu, men det er ej heller sket 😀 Men kærestens kalenderpakker er heldigvis i hus.
– A
Malsen
Orv, hvor er du god alligevel – jeg har købt to kalendergaver, men jeg forestiller mig at komme stærkt igen i løbet af den næste uges tid 😀