Godt at englene var klar – igen … Godt Nytår!

Tirsdag før jul bed skæbnen endnu engang efter mig. Jeg var stille og roligt på vej til arbejde, da jeg tilsyneladende havnede i en lastbils blinde vinkel på motorvejen. Mørkt og vådt og på vej til at have eksamen med en håndfuld elever på arbejdet, blev min morgen pludselig en del anderledes end jeg havde forestillet mig. Han ramte mig på siden bagpå og jeg snurrede hen over fire vognbaner i morgentrafikken. At der ikke var andre der ramte mig på den tur, er et under. Jeg vælger at tro på, at englene (endnu engang) holdt hånden over mig og de andre bilister. 
Jeg slog mit hoved og min ryg og blev hentet af en ambulance. Heldigvis scannede sygehuset mig godt igennem og jeg slap tilsyneladende med en hjernerystelse og en forslået ryg. Bilen, selvom det jo er sekundært som sådan, er totalskadet. Og så er jeg selvfølgelig forskrækket. I høj grad. Har stadig ondt i min ryg og hofte, så er altså langt fra tilbage i min normale tilstand. 

Jeg er jo i virkeligheden heldig …

Mange har sagt til mig, at jeg da også er virkelig uheldig, men jeg synes jo at jeg er heldig i virkeligheden. To ulykker med så kort tid imellem, hvor begge kunne have været enten fatale eller med meget meget værre outcome. Når det så er sagt med et lyst sind, så indrømmer jeg altså, at jeg synes, at det har været svært de sidste par uger. Føler mig inderst inde ramt af uheld og synes sgu’ at livet har været lidt hårdt ved mig de sidste 3-4 år også selv om I der følger med herinde ved, at jeg altid forsøger at tænke de bedst mulige tanker.
Når jeg har det svært, så har det altid hjulpet mig, at skrive mig ud af det – i min dagbog eller her på bloggen, men det har jeg ikke kunnet denne gang. 2018 har været tough med død, sygdom og nu også ulykke og ordene har væltet rundt oveni hinanden og jeg har slet ikke kunnet formulere det jeg egentlig gerne ville sige. Mest har jeg haft lyst til at skrige højt og tudbrøle. Måske er det sådan man føler, når man i virkeligheden føler sig lidt forrådt, måske lidt utilsigtet ensom eller i de situationer, hvor intet rigtig giver mening? Og hvor det hele bare er for meget til at ét menneske kan kapere det?

Floskler og ændringer

Hvis jeg nu skrev at “2019 helt sikkert må bringe noget godt”, så ville jeg skrive en floskel. Det er jo det vi altid siger, men jeg vil forsøge at fokusere endnu mere på, at give livet præcis det indhold, som giver den bedste tid og hvor der er størst glæde. Og jeg kan mærke at der skal ske nogle ændringer, for jeg mærker en større grad af negative tanker end jeg nogensinde har gjort og det er et hundrede procent ikke mig. Jeg forstår hvorfor de kommer, men jeg skal blive bedre til ikke at give dem plads. Så på den måde tror jeg alligevel på at 2019 rummer gode ting. Alt er jo åbent og jeg vil gerne træffe gode valg. Måske svære valg, men gode valg. Så selv om 2018 har været en satan for både følelser og helbred, så takker jeg alligevel for at jeg er her og at jeg nok skal få krammet på 2019 😉 Som jeg har sagt før ….. “nobody puts baby in a corner” 🙂

Ønsker jer det bedste

Jeg nåede på grund af de manglende ord, derfor også kun at ønske jer alle sammen en glædelig jul på instagram – Det er jeg ked af, men jeg håber, at I alle havde en dejlig tid med dem I har kær.
Må I få den dejligste aften i aften og komme smukt ind i det nye år. Jeg vender tilbage snart med et mere positivt indlæg om nogle af de smukke ting, som 2018 også bragte og om gode ting som allerede er i pipelinen for 2019.

Knus fra mig