Et tilbageblik på 2019

Der er ikke mange timer tilbage af dette år. Et år mere i bagagen. Et års mere erfaring. Et år mere på godt og ondt. Nogle mener det er kliché at gøre status og lave forsætter; andre mener det er en sund proces at tænke lidt levet liv igennem og se, hvilken lærdom og erfaring der kan drages fra det. Jeg hører til den sidste gruppe. I bund og grund er jeg af den opfattelse af mange nye muligheder og ideer springer fra (selv)-refleksion og som sidegevinst lærer jeg mig selv bedre at kende, hvilket klæder mig bedre på til nye udfordringer som helt sikkert kommer.

Alting i par

Den anden dag havde jeg en super interessant samtale med min mand om det dobbelte i livet. At det meste kommer i par og i modsætninger. Op og ned. God og dårlig. Svær og let osv. Jeg har haft et vanskeligt efterår. Og det har fyldt helt vildt i mine tanker og min hverdag. Det har præget mit humør og min formåen. Kunne mærke at jeg i mit hovede begyndte at lade alle de svære og dårlige ting fylde så meget at jeg flere gange afskrev 2019 til at være et af de værste år i lang tid, men efter den samtale, fik jeg kastet lidt lys på at der jo ikke kun har været svære ting i 2019 .. tværtimod. Der har været masser af gode ting. Masser af oplevelser. Masser af udvikling. Også. Lysten til at få skrevet til hele ned meldte sig og ja, nu sidder jeg så her – klar med moderne pen og papir.

Årets overordnede temaer var

Det første tema for 2019 var kærlighed. Kærlighed i forskellige størrelser og forskellige afskygninger. Kærlighed der blev styrket endnu mere, da jeg sagde ja til min mand i april måned. Kærlighed til min søn, som har været og er på en svær skolestartsrejse. Det er en udfordring og jeg har grædt min del af fortvivlelsestårer, men det gør mig også stærkere for jeg er nødt til at være mor på en ny måde. Svært ja, men nødvendigt for at støtte og hjælpe ham “ud på den anden side”. Heldigvis er der gode fremskridt allerede.

Det næste tema har været arbejdsliv. I mit arbejde er der meget sjældent “ro på”. Jeg arbejder indenfor et felt, hvor der hele tiden sker omvæltninger i takt med at lovgivning og kommunalpolitik ændrer sig. Det kræver en vis portion omstillingsparathed og nuvel, det har jeg egentlig altid været ret god til, men i de her tider kræver det endnu mere og jeg er stadig ikke helt klar over, hvordan mit job ser ud om et halvt års tid. Sikkert lige så spændende som altid, men ja …. formen er uvis.
Jeg føjede desuden lidt nyt arbejde til i 2019 og blev mentor for et par skønne syriske kvinder. Det har været så spændende at arbejde i det felt og jeg håber på at kunne blive ved med at have nogle få timer om ugen.
Gode kolleger er desuden rejst, nye er kommet til. I vores team er vi ikke mange og vi arbejder tæt sammen, så når der er én der siger farvel, så tager det lidt tid at vænne sig til.

Et tredje tema er helbred. På alle mulige måder hader jeg, at det er et tema, men det er det. Og det må jeg erkende. Bilulykken for et års tid siden har desværre haft konsekvenser hvilket betyder, at jeg har brugt en del tid hos fys, ørelæger, almindelige læger og specialister og er ikke færdig endnu. Det dræner på den ærgerlige måde ikke være 100% – det er jeg sikker på at der er flere derude der kan nikke genkendende til. Lige nu er der ikke meget der tyder på at det bliver bedre, men håbet er lysegrønt, som man siger. Nu tænker du måske …. jamen, hvad døjer du med? Kort fortalt så fungerer balancen ikke helt, jeg har næsten konstant hovedpine, hylende toner i det ene øre og nakke/ ryg samarbejder ikke altid. Jeg læner mig op ad at det jo kunne være gået så grueligt meget værre. Det gjorde det heldigvis ikke.

Sidst men ikke mindst – det fjerde tema. Venskab. Jeg har svært ved at skrive det her afsnit, fordi det lige nu er det der er sværest for mig at “sætte på plads” men kort fortalt, så står 2019 både for forliste venskaber, nye og ikke mindst venner i nød. Der har været brug for min støtte og mit nærvær og selv om det jo er mine venners problemer, så bliver jeg frygtelig ked af det, når de er kede af det eller ikke har det godt. Det har fyldt og fylder. Og det er okay. Men jeg synes godt nok 2019 har sparket til mange af dem jeg holder af.

Faktisk er jeg ikke helt færdig … for der er et femte. Ombygninger. Mit hus har været kaos mere eller mindre siden midt i november. Mit køkkenprojekt trækker ud og selv om det er næsten ved at være der, så har det været frygteligt. Jeg er ikke god til at leve i rod og det har jeg godt nok måttet finde mig i at gøre. Så ….. det tema ryger med over i 2020 hvadenten jeg vil det eller ej 🙂

Årets rejseoplevelser var

Det er også altid dejligt at se tilbage på, hvilke steder man fik besøgt. Det er jo et privilegium overhovedet at have mulighed for at tage nogle steder hen. At kunne prioritere det. Det er jeg taknemmelig for at jeg havde mulighed for – for jeg synes virkelig jeg vokser med nye (rejse)oplevelser. Det er det der med horisonten der udvides, tror jeg…..og man selv sættes i perspektiv.

2019 bød på en studietur til Libanon, en smuttur til Flensborg, en sommerrundtur i bil i Tyskland, en familietur til Sydsverige, samt en spontan tur til Egypten. Wow egentlig. Hvor ville jeg ønske jeg havde haft bedre tid til at skrive, for mange af de steder jeg har været, kunne jo være så fine at få lavet lidt små guider til. Er det noget der er stemning for, for så kunne det jo blive prioriteret i 2020? Hvad siger I til det?

Det bedste jeg har gjort for en anden var

Da jeg sad og drak kaffe med en af mine veninder forrige uge, kom vi til at tale om gode gerninger og hun spurgte, hvad det bedste jeg havde gjort for en anden var i det her år. Skørt for jeg definerer meget sjældent mine egne handlinger overfor andre … eller kategoriserer dem. Gode eller dårlige. Men det er et godt spørgsmål.
Jeg forsøger at være et godt menneske sådan helt generelt, men jeg tror jeg har gjort størst forskel i år ved at blive mentor.

Det bedste en anden har gjort for mig var

Og nu vi er der …. med at alting kommer i par, så lad mig få lov til at svare på det modsatte også. Jeg er stadig helt og aldeles lykkelig over at min mand arrangerede en overraskelsestur for mig i anledning af min fødselsdag. Han ved jeg holder utrolig meget af Flensborg og derfor havde han altså fikset en suprise-tur. Alt er “love”, siger det bare.

Bedste gave i 2019 var

Altså udover førnævnte tur, så er jeg så taknemmelig for min lille kat. Tænk at hun skulles finde vej til vores hjem – hun er en gave af den følelsesmæssige slags. Knuselsker allerede det lille væsen altså. Den havde jeg ikke lige set komme. Har sgu aldrig været kattedame ellers.

Det jeg har lært i 2019 var

Jeg startede jo indlægget med at skrive at en af grundene til at jeg godt kan lide disse refleksionsskriverier, var at jeg ser lærdom og erfaring tydeligere. Så …. hvad har jeg så lært og erfaret. En hel del. 2019 har været gavmild på den front.

Primært har jeg måttet indse, at jeg ikke kan styre alting, selv om jeg utrolig gerne vil 😀 Jeg har lært at nogle gange tager ting den tid ting tager og at jeg ikke kan forcere alt. At det tit ville føre til et ringere outcome.
Desværre har jeg også lært at ikke alle mennesker er som man troede og at de pludselig er helt uigenkendelige.

Men først og fremmest, så har jeg lært at jeg ikke kan klare alting på samme tid. At jeg også har brug for at hvile i noget for at kunne hvile i mig selv. At jeg har brug for ro til at processere. Tid. At jeg ikke kan arbejde altid, men også indimellem har brug for at hive stikket. Og frem for alt – at det er okay at gøre det. Og at det at leve i nuet er noget der er så ubeskrivelig vigtigt at øve sig i at blive bedre til.

Og så har rejserne lært mig rigtig meget. Især de to rejser til henholdsvis Libanon og Egypten. Jeg har set mig selv og mit rige liv i perspektiv – som modsætning til mange menneskers især i Libanon og Egypten. Fået vækket mine politiske holdninger og stået ved dem da jeg fx fravalgte en tur i Libanon til et sted, hvor indehaverne stod for nogle ting, som jeg på ingen måde kunne være med til at støtte. Mens de andre var afsted fortrød jeg delvis flere gange, men bagefter var jeg glad for min beslutning og følte mig egentlig lidt stolt af mig selv.
Besøgene i de libanesiske flygtningeområder/ lejre gjorde kæmpe indtryk på mig – især børnenes fremtid har optaget mine tanker meget. Her et par billeder derfra. Jeg vil rigtig gerne skrive mere om det kan jeg mærke.

Det som 2019 ikke gav mig var

Tid til det her. Tid til at skrive og lave indhold på især insta. Desværre. Og mange omstændigheder gjorde desværre også at mit semester på Uni ikke helt blev som jeg håbede på og for første gang siden jeg startede derinde, tager jeg ikke min eksamen nu, men udskyder den til sommer. Jeg hader det, men det er den rigtige beslutning.

2020 – jeg håber du bringer

Jeg håber 2020 er gavmild med tid til kærlighed, familie og veninder. Jeg har nogle nye interessante venskaber som stadig er spirende og som jeg håber og tror på bliver rigtig gode. Samtidig håber jeg at få lidt mere tid til de gamle veninder, som jeg har set for lidt i 2019. Ville desuden blive meget glad for endnu et godt kærlighedsår og en gladere skoledreng.

Jeg håber virkelig også, at det nye år kan bringe endnu et par spændende rejser med sig. Jeg drømmer lidt om Oman som dette års studietur med uni, samt en tur til enten Island eller Færøerne med min mand (han ved det bare ikke endnu ha ha ). En lille safaritur eller Disneylandstur med min søn samt en kulturrejse til Syrien og samtidig besøge svigermor og svigerinder ville heller ikke være dårligt, men især med sidstnævnte må vi lige se lidt på hvordan det går med urolighederne dernede først.
Og så er der muligvis en arbejdsrelateret rejse i sigte, hvis vi kan blive godkendt med Erasmus-midler.

Og sidst men ikke mindst, så må 2020 være det nye skriveår. Jeg håber. Husk at følge med på Insta også.

Har du reflekteret over dit 2019? Og hvad ønsker du dig for 2020?
Jeg håber du må få et smukt år med lige dele skulderklap og udfordringer …. og lige det du ønsker dig. Godt nytår! 🙂