Sådan rengør du din Louis Vuitton Monogram Canvas taske så den ligner en million igen
Måske ved du ikke helt hvordan man rengør en Louis Vuitton taske? Er du nogle gange nervøs for at købe en lidt ældre taske fra Louis Vuitton, fordi du netop synes, at den ser lidt beskidt og slidt ud?
Dette skriv er tænkt som det første i en serie af indlæg om ældre Louis Vuitton. Jeg kommer til at dele ud af min viden om rengøring, opfriskning, småreparationer og meget meget mere.
Vær ikke nervøs, for ofte kan man med meget få midler få en fin og flot taske. Så hvad skal man gøre? I videoen viser jeg, hvordan man rengør sin Louis Vuitton taske, som er lavet er Monogram Canvas og under videoen knytter jeg lidt kommentarer til.
De væsentligste overskrifter fra videoen
I videoen rengør jeg min Louis Vuitton monogram canvas Croissant GM, som har knap 20 år på bagen. Jeg fjerner vandmærker/ vandskjolder, pudser metallet (både spænder og lynlås!) og så vasker jeg selve monogram canvas.
Jeg viser hvilke meget simple produkter jeg bruger og resultatet selvfølgelig. Min Croissant GM er ikke virkelig virkelig beskidt. Jeg har bestemt set det der er værre …. meget værre …. Men det er alligevel lidt af en overraskelse at se, HVOR meget snavs der faktisk er 😉
Så er det nu og du kan altid spørge
Lad denne video om, hvordan du rengør din Louis Vuitton taske være inspiration til at få ordnet din egen taske. Måske kan dette skriv være med til at give dig blod på tanden til at købe en lidt ældre LV-taske? Louis Vuitton vintage er bare skønt og smukt …. og helt utrolig holdbart.
Jeg har lige købt en Louis Vuitton Grand Bucket Monogram Canvas, som skal have en ordentlig omgang. Jeg har lyst til at prøve et par nye metoder af på den. Hvis det bliver godt, så lover jeg at dele.
Husk at mine anbefalinger og gode råd er helt for egen regning og at det selvfølgelig er på eget ansvar, når du går i gang. Er du usikker, så skriv til mig først og spørg. Prøv også med et lille område på tasken et mindre synligt sted.
Er du klar på at gå i gang med rengøringen? Husk, du spørger bare, hvis der er noget jeg kan hjælpe med. Måske er der en helt specifik ting eller materiale du har brug for hjælp til. Jeg er her og klar til at svare så godt jeg kan.
Se masser af andre Louis Vuitton indlæg her. Og jeg viser tit tips, tricks og lækkerier her på min insta også.
13 Comments
Vejen til Birkin/ Annette
Hej Marlene.
Har du erfaring med at rense håndtag på en taske i Damien Ebene coated canvas? Jeg har arvet en taske, kan ikke finde den på LV’s hjemmeside, men håndtaget er blevet ret ulækkert og smitter i øvrigt også af. Det er så ærgerligt, da tasken ellers ikke fejler noget.
/Annette
Malsen
Hej 🙂
Ja det har jeg da …. kan du ikke finde mig på Messenger (Marlene donduran) og så sende mig lidt billeder af den så skal jeg nok hjælpe med hvilken model og hvordan du får hende fin igen hvis det er muligt. 🙂
Kh
Majbritt
Hej
Tak for fin video! Jeg har lige købt en brugt Noe LV – 30 år gl men faktisk rigtig fin. Dog lidt skjolder på bunden/ den lyse læder. Har købt de læderrenseservietter du bruger i vidoen. Kan jeg prøve dem først og dernæst balsam og sæbe hvis det første ikke virker?
Håber jeg kan hende fin
Kh Majbritt
Malsen
Hej Majbritt 🙂
Først og fremmest, så glæder det mig at du kan bruge videoen. Og tillykke med den fine gamle noe-dame 🤗
Før jeg bare kaster mig ud i at sige ja/nej, så har brug for at vide hvordan skjolderne er …. og hvor mørkt/ patineret læderet er blevet der hvor skjolderne er? 🙂
Vil meget gerne hjælpe dig videre.
Kh
Marlene
Majbritt
Tak – kan vi tage den over messenger? Så kan jeg sende billeder i dagslys i morgen…
Jeg har forskelligt læderrens og pleje herhjemme som evt kan være en mulighed:)
Kh Majbritt
Malsen
Det kan vi i hvert fald 🙂
Du finder mig bare derinde …. Marlene Donduran
Majbritt
Tak – jeg har sendt anmodning afsted
Amalie
Hej
Jeg vil blot høre om du har nogen erfaring inden for lugt af Louis Vuitton? Jeg modtog i går en meget pæn Louis Vuitton Noé men den har simpelhen en dårlig luft af gammel kælder. Har du nogle gode råd eller ideer til hvordan man kommer af med sådan en lugt?
/ Amalie
Julie Sønksen
Hej Amalie,
Jeg står med samme problem. Hvordan fik du lugten på din taske fjernet?
Hilsen Julie
Monica
Hej. Jeg har en vintage Jeune Fille med klisterede inderlommer, som også smitter af. Ved du hvordan man bedst får det rent, så man kan bruge de rum?
Karina
Hej Marlene.
Selvom det er en rengøringsguide du har her, har du så erfaringer med at imprægnere en helt ny monogram taske, så vachetta ikke bliver plettet og på en måde coate det så det holder bedre? 🙂
Hilsen Karina
Malsen
Hej Karina
Nej det har jeg ikke – min bedste erfaring er at det ikke har godt af at blive “lukket” af et produkt.
Men jeg ved der er nogle især i usa som bruger et produkt det hedder Apple guard. Om man kan få det i dk og om det holder vachetta lyst ved jeg ikke.
Mange hilsner
Marlene 🙂
Emma
Hej Marlene
Tak for en rigtig god videop. Min LV Noe har fået skjolder i bunden på læderet efter en utæt vandflaske. Ved du om det kan renses væk med servietterne?