Skønhed

Sådan kan du afhjælpe uren hud efter brug af masker

Og indeholder affiliatelinks


Uren hud efter brug af masker. Det var nok ikke noget ret mange af os havde tænkt vi ville tale om for et par år siden, men nu er det et faktum. Vi bruger masker hver eneste dag og nogle gange i ret lang tid. Vi ånder ud i masken og huden bliver nemmere fugtig. Jeg har aldrig nogensinde haft så mange små-udbrud på hage, mundvige og generelt om munden og det nederste af kinderne. Så jeg har renset ekstra. Men med lidt blandet effekt.

Filorga, som jeg, igennem lang tid efterhånden, har været rigtig glad for, har lanceret en ny serie til os med alderstegn og som netop oplever en stigende grad af uren hud efter brug af masker. Det kan selvfølgelig også bare være almindelig uren hud, men det er altså de to ben serien “Filorga Age-purify” går på. Serien består af 4 produkter, hvis man vil gå all-in. I det her tilfælde synes jeg det har været rigtig rart at have alle produkterne og bruge dem sammen, men der er et af produkterne som er min favorit. Det vender jeg lige tilbage til.

Fra fast til fluid

Serien fra Filorga Age-Purify består af af en rens, en maske, en serum og en dagcreme (fluid). Først et par ord om sidstnævnte. Tidligere havde jeg det sådan at jeg følte jeg skulle have en dagcreme med lidt tyk fast konsistens, men efter jeg har prøvet et par andre fluids, er den tyndere mere fordelbare creme blevet min favorit. Det er så skønt med fluids og nemt at komme ind med cremen alle vegne. Bag ørene, i pande/ hårlinjen og på halsen. Kan kun anbefale at du går efter en fluid næste gang. Den her fluid fra Age-purify tilfører desuden et beskyttende lag, så huden ikke udsættes for ny forurening. Man kan selvfølgelig ikke føle det lag på sin hud.


Rensen er uovertruffen. Jeg har brugt rens fra Filorga fast de sidste 4-5 år og den her er virkelig rar. Den renser, beskytter, giver glød, fasthed og matterer en smule, hvilket jeg synes er helt perfekt. Den kan bruges morgen og aften som en del af den faste rutine. Masken kan med fordel bruges et par gange om ugen til ordentlig at få styr på fasthed og urenheder. Og hvis jeg kun måtte vælge ét produkt ud af de 4, så ville det være rensen. Skynd dig at prøve den. Produkterne fås bl.a. her.

Udbrud under kontrol

Der er stadig små udbrud på min hage nu her efter at have testet i små to uger. Uren hud efter brug af masker er nok noget vi må forholde os til lidt endnu, men min hud er slet ikke som før og jeg kan meget nemmere få styr på det og jeg har desuden en super fin glød og fasthed – især når man tænker på, hvor længe siden det sidst er jeg har fået en ordentlig ansigtsbehandling. Det trænger jeg til og det skal jeg heldigvis også snart, men produkterne her har altså bidraget godt.

Så generelt set, må man sige, at Filorga igen har lavet en serie, som er gennemtestet og veldokumenteret og som holder det den lover. En lille bonus-info vedr. Filorga er, at det jo egentlig er et firma, som i sin tid kun lavede produkter, som var injicerbare. Nu har man så brugt teknologien og viden fra det området og skabt en række produktplejeserier, som altså virker udefra. Matas forhandler bl.a. Filorga og her kan du også læse mere om ingredienser med mere.